Den næste Ipad får OLED

En ny version af Ipad med OLED-skærm kommer angiveligt i 2011. Den nye skærm vil fylde mindre, bruge mindre strøm, give et bedre billede. Til gengæld er de dyrere.

Apple vil udstyre den næste generation af Ipad med OLED-skærm. Det skriver Digitimes. Den amerikanske producent kommer angiveligt med den anden generation i Ipad i 2011. Det fortæller Digitimes med henvisning til kilder hos de taiwanesiske underleverandører, der fremstiller komponenter til Ipad.

OLED har mange potentielle fordele fremfor de LCD- og plasmaskærme, som bruges i dag. OLED-skærme bruger mindre strøm og fylder mindre, og billedkvaliteten skulle være bedre. De organiske lysdioder er billige i masseproduktion, og teknologien kan vise lyse og farvemættede billeder uden bagbelysning som LCD. På den måde kan OLED-skærmene blive fladere.

På en LCD-skærm lyser bagbelysningen hele tiden, og skærmene har derfor svært ved at vise den rene farve sort, fordi der altid slipper lys igennem. I OLED-skærmen bliver lyset produceret i hver enkelt pixel, der består af tre dioder, en rød, grøn og blå.

Fordi der spares strøm til bagbelysningen, skulle strømforbruget være under halvdelen i forhold til LCD. Og sammenlignet med de strømslugende plasmaskærme er besparelsen endnu større.

De store producenter investerer massivt i OLED-produktion lige nu. Koreanske Samsung Electronics er ved at gøre klar til fremstilling af OLED-skærme i stor stil, og LG Displays har købt Kodaks OLED-division. AU Optronics i Taiwan vil starte en ny OLED-produktion i 2011.

Men analytikeren Mingchi Kuo hos Digitimes Research regner med, at OLED-paneler fortsat vil være for dyre til Ipad.

Allerede nu er Ipadens multitouch IPS-skærmpanel den dyreste komponent i Ipad'en. Det skønnes at indkøbsprisen ligger på 60-70 dollar for 9,7-tommers displayet, der har en opløsning på 1.024 x 768 billedpunkter og LED-baggrundsbelysning. Et 9,7-tommers OLED-skærmpanel koster til sammenligning 500 dollar i øjeblikket.

Så prisen skal falde betydeligt hvis den næste Ipad skal have OLED uden at prisen for tavlecomputeren stiger voldsomt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere