Der er blevet sat endelig punktum i den spionagesag, som har forfulgt HP over det sidste år. I 2005 og 2006 opdagede HP, at der der blev lækket oplysninger fra bestyrelseslokalet. Det fik itgiganten til at igangsætte en efterforskning for at finde lækken, men samtdig brød HP loven ved at lave ulovlige aflytninger og identitetstyveri.
Den daværende bestyrelsesformand Patricia Dunn blev tiltalt sammen med en række andre HP-topfolk, og Dunn blev tvunget til at forlade sin stilling.
Nu er sagen mod Dunn så blevet afvist ved retten i San Francisco, med henvisning til Dunns helbred, det har længe været kendt, at Patricia Dunn har kræft, skriver CRNs amerikanske søsterblad.
Tre andre tiltalte, HPs tidligere juridiske rådgiver og to private efterforskere, har fået tilbudt, at retten vil droppe sigtelser mod dem forudsat, at de udfører 96 timers samfundstjeneste.