Turen Går Til Iphone

Politikens nye Iphone-rejseguide styrer uden om augmented reality. Med tiden kan man købe guider til 100 rejsemål, men allerede nu er Paris, Barcelona, London, Berlin og København pakket ned på den lille ikon-telefon.

Blandt de måske mest oplagte anvendelsesområder for nye mobil-teknologier som augmented reality finder man den gode gamle rejseguide.

Herhjemme har Politikens Forlag i mange år ført guide-feltet med serien af ”Turen Går Til…”-bøgerne. Nu har forlaget taget springet ind i det digitale univers. I første omgang er der dog tale om et temmelig forsigtigt lille hop, for ”Turen Går Til..” i udgaven som mobil-applikation holder sig fra både mash-up-muligheder og førnævnte augmented reality.

Augmented reality ville eksempel gøre det mulig at pege sit smartphone-kamera på en turistattraktion i ferielandskabet og derpå få wiki-oplysninger, kortdata, bruger-kommentarer og hvad nettet ellers kan byde på føjet til på skærmen.

Men den slags undgår ”Turen Går Til…”. Faktisk nøjes Politikens Forlag med at lancere et mindre udsnit af sine rejseguides som Iphone-applikation.

Trods de oplagte muligheder er der ingen ekstra-funktioner i forhold til den analoge bog-udgave ud over at man kan søge på emnerne i teksten på YouTube og Google Maps uden at skulle forlade applikationen.

En af årsagerne er, at Politikens Forlag ikke har villet påføre brugerne en skyhøj telefonregning ved at lade rejseguiden gå på nettet i tide og utide til høje roaming-minutpriser.

»Tanken er, at man installerer den inden man tager af sted og ikke skal hente yderligere data på nettet, når man er fremme,« siger Thomas Hvidt, der er leder af forlagets mobile afdeling.

Mere på vej
En anden årsag til forsigtigheden overfor de digitale muligheder er, at forlaget har forsøgt at koncentrere sig om at skabe en løsning, som hr. og fru Jensen kan bruge på charterrejsen, selvom de begge måtte være mindre avancerede computerbrugere.

»Vi vil selvfølgelig kigge på de mere avancerede muligheder, og de kommer givetvis i fremtiden,« siger Thomas Hvidt til ComON.

Samme fremtid rummer også andre platforme end lige Apples lille ikon-telefon. Næste punkt på prioritets-listen er at udsende ”Turen Går Til…” i Android-udgave. Som tredjeprioritet håber Politikens Forlag at kunne smække guiden på Apples kommende iPad.

Med tiden skal alle 100 titler i ”Turen Går Til…”-serien digitaliseres, men foreløbigt er det kun fem rejsemål, der kan downloades i iTunes, nemlig byerne Paris, Barcelona, London, Berlin og København. Sidstnævnte bærer titlen ”Politikens Travel Guide Copenhagen” og kan hentes gratis i en begrænset periode.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere