Nokia-netbook er alt for dyr

Sløv CPU, høj lækkerhedsfaktor og endnu højere pris for Nokias nye netbook.

Med mindre man får masser af økonomisk støtte fra teleselskaberne, må man punge gevaldigt ud for Nokias første egentlige computer.

Nokia Booklet er nemlig (endelig) kommet til Danmark, og prisen bliver ifølge Nokia skyhøje 6000 kroner for maskinen uden subsidiering. Andre netbooks med basalt set samme – og ofte bedre - hardware fås for under det halve.

Nokias netbook er dog betydeligt mere lækker end de fleste, skriver flere testere, og den indeholder både 3G-kort, GPS og et udsædvanligt langlivet batteri.

CRNs søsterblad Mobil.nu giver i sit seneste nummer Nokia’en topplacering for dens fede design og features som HDMI-port og integreret 3G, men det var ud fra en langt lavere basispris på 4.500 kroner.

Men skulle det pæne ydre og smækre former forføre, bliver man sandsynligvis skuffet, når skønheden åbner sig og begynder at vise tegn på aktivitet.

Nokiaen er, for at sige det lige ud, ikke særligt kvik. Som alle andre netbooks har den en lille Intel Atom CPU, men i dette tilfælde er der tale om en særligt underfrankeret version af den i forvejen brystsvage processor, nemlig en Atom Z550, der ifølge flere tests er betragteligt langsommere end den Atom Z270, der sidder i de fleste andre netbooks. De 1 Gb RAM, som den velskabte Nokia er kommet til verden med, at tilsyneladende alt, hvad den kan håbe at få ind i sit kønne hoved. Ingen steder ses der i plads til opgradering.

Med HDMI-stik skulle man tro, at maskinen havde en eller anden form for grafik, der kunne trække større skærme, men modsat andre netbooks med dette stik, for eksempel HP Mini 311, der har Nvidia ION-grafikkort, må Nokiaen klare sig med den svage integrerede grafik fra Intel.

Men måske ser billedet helt anderledes ud når Nokias netbook først har været en tur igennem teleselskabernes markedsføringskontorer. Med stærk subsidiering skal Nokia nok få solgt nogle stykker af den nye netbook – om ikke andet så for udseendes skyld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere