Dansk IT-salg steg for første gang i to år

I oktober var salget i den danske IT- og telesektor for første gang i to år større end året før. Det er tegn på, at tilpasningen til et trangt marked er gennemført, vurderer Dansk Industri.

Det værste er måske ovre for den danske IT- og teleindustri. Det håb udtrykker Dansk Industri (DI) i sit nyhedsbrev, Erhvervspolitisk Indsigt, fra onsdag.

Her bringer DI sit erhvervsøkonomiske barometer, der for oktober 2002 viser en vækst i omsætningen for IT- og televirksomheder i forhold til året før. Således blev omsætningen på 9,7 milliarder kroner.

Det er første måned i næsten to år, hvor omsætningen er højere end samme måned året før.

Ifølge DI er der to årsager. Salget på det danske marked har stabiliseret sig, og eksporten af IT- og teleydelser er steget. Starten af 2002 var præget af en månedlig omsætning i eksporten, der lå 10 til 20 procent under de samme måneder året før.

Men i oktober var eksportomsætningen 16 procent højere end i oktober 2001.

Vendingen kan ifølge DI være første tegn på, at IT- og televirksomhedernes tilpasning af deres udgifter til et trængt marked er gennemført.

DI har i øvrigt foretaget beregninger af IT- og telesektorens bidrag til udviklingen i produktiviteten i Danmark. Det er sket ud fra tal fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Tallene viser, at IT- og telesektoren i anden halvdel af 90'erne bidrog med i gennemsnit en femtedel af den økonomiske vækst i Danmark.

Relevant link:

Erhvervspolitisk Indsigt (pdf)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere