Artikel top billede

Microsoft: Vores cloud-setup er mere blæret end Googles

Chefen for Microsoft online services i Danmark, Jesper Grønbæk, frygter ikke konkurrencen fra Google Apps.

Nyheden om at en række danske Microsoft-forhandlere er begyndt at sælge Googles cloudbaserede kontorsoftware, Google Apps, ødelægger ikke nattesøvnen for Jesper Grønbæk, chef for Microsoft online services i Danmark.

»Vi har den mest blærede cloud-roadmap på markedet, og det er der ingen af vores konkurrenter, der når til sokkeholderne. Heller ikke Google,« lyder det fra Jesper Grønbæk.

Hans udtalelse kommer som reaktion på, at Google-partneren Apps People forleden fortalte, at man har indgået aftale med 12 Microsoft-forhandlere, som altså nu tilbyder deres kunder Googles kontorløsninger i konkurrence med Microsofts tilsvarende BPOS-løsning. Men Jesper Grønbæk frygter ikke, at det er udtryk for en generel tendens.

»Vi byder altid konkurrence velkommen, men jeg er meget fortrøstningsfuld. Hvis en dansk Microsoft-partner har sat sig ind i de muligheder, som ligger i vores cloud-løsninger, vil det undre mig, hvis de fravælger vores løsninger til fordel for Google,« siger Jesper Grønbæk.

Han fortæller videre, at der til dato er mere end 300 Microsoft-forhandlere, som har tilmeldt sig programmet for kontorløsninger i skyen. Han forventer samtidig, at sidste uges annoncering af den nye version af BPOS, som går under navnet Office 365, vil få endnu flere forhandlere til at gå med på cloud-bølgen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere