Lavere priser på TDCs fiber udskudt

TDC taber penge på DONGs gamle fibernet og slipper derfor frem til april for tvungne priser.

Fiber til hjemmet i Nordsjælland og hovedstadsområdet bliver ikke tvunget ned i pris de næste tre måneder.

TDC slipper i en overgangsperiode frem til april for tvungne engrospriser på selskabets nordsjællandske fibernet, som det gamle telemonopol købte af energiselskabet DONG for lidt over et år siden. Årsagen er, siger IT- og Telestyrelsen, at TDC mister penge på fibernettet, fordi der er så få kunder.

TDC har "et årligt underskud af en betydelig størrelse" på fibernettet, skriver IT- og Telestyrelsen i afgørelsen.

Også DONG tabte penge på fibernettet. Det mislykkede fibereventyr kostede elselskabet i alt 508 millioner kroner over en årrække. TDC købte nettet for 325 millioner kroner kontant og op til 100 millioner kroner ekstra, hvis TDC tjener gode penge på fiberet over de næste mange år.

Forskel på beregningsmodeller

Selskaber som Jay.net, Telenor og Waoo har klaget over TDC's engrospriser på fiber, og Telenor har endda opsagt deres 1000 fiberkunder, fordi det var for dyrt. Allerede for over et år siden lød flere krav om, at TDC's nyerhvervede fibernet burde reguleres, og IT- og Telestyrelsen tog da også sidste år beslutningen om at sætte ind over for TDC, der både sidder på kobber, coax og fiber i hovedstadsområdet.

Alle klagerne må pænt vente på en LRAIC-model for fibernettet, før engrospriserne eventuelt vil blive sat ned. Statens telemyndighed har allerede en række LRAIC-modeller for forskellige teleprodukter, og lige for tiden arbejder embedsmænd i IT- og Telestyrelsen på at lave en specifik fiber-LRAIC. Den skal udregne, hvad det burde koste at etablere, drive og fremadrettet udvikle et fibernet. De regulerede priser skal efter planen træde i kraft den 1. april.

Den konkurrencemæssige fordel ved LRAIC-modellen er blandt andet, at den giver TDC en økonomisk gulerod for at effektivisere nettet.

Inden LRAIC-modellen færdig, er TDC reguleret efter en anden, simplere model. Den kaldes i fagtermer "Historiske Omkostninger" (HO) og beregner ud fra selskabets regnskabsbøger, hvad det har kostet at anlægge og drive telenettet i det helt specifikke tilfælde. I TDC's tilfælde har teleselskabet altså pumpet flere penge ind i fiberen, end de har fået ud af det, vurderer IT- og Telestyrelsen. Derfor slipper TDC for at få hamret priserne ned i overgangsperioden.

"Overordnet viser TDC’s dokumentation – givet de anmeldte standardpriser og antagelser omkring kundebase – et årligt underskud af en betydelig størrelse. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at med et underskud af denne størrelse kræver det meget ændrede antagelser om kundeantal og/eller omkostninger, før resultatet bliver positivt, således at der i givet fald kunne kræves en nedjustering af TDC’s fremsendte standardpriser," skriver IT- og Telestyrelsen.

Priser og kundeantal cirka det samme

Generelt har der været yderst små ændringer på den nordsjællandske fiberfront, siden TDC købte nettet af DONG for lidt over et år siden.

Telemyndigheden siger, at engrospriserne på adgang til TDC's net med Bit Stream Access (BSA), hvor andre internetudbydere køber adgang til nettet, men selv står for IP-adresser og IP-services, er stort set de samme hos TDC, som de var hos den tidligere netejer.

Som CRNs søstermedie ComON ellers skrev i december, er TDC's upload-priser steget væsentligt i forhold til DONGs ditto, men prisændringerne har åbenbart ikke været tilstrækkeligt store til få de store anmærkninger hos telemyndigheden.

"Med hensyn til BSA adskiller TDC’s priser sig ud fra en gennemsnitlig betragtning ikke væsentligt fra DONG’s tidligere priser," skriver IT- og Telestyrelsen.

TDC har helller ikke skaffet flere fiberkunder. IT- og Telestyrelsen skriver, at kundeantallet på engrosprodukterne Fiber BSA og eBSA 1-kanals QoS er stort set det samme, som da TDC overtog fibernettet fra DONG i november forrige år.

En kritik af TDC går på, at telegiganten ikke er interesseret i at udvikle fibernettet i København og Nordsjælland, eftersom de øvrige kunder, der ikke kan få fiber, som regel i stedet vil vælge eksempelvis kobberforbindelser, som TDC også tjener penge på.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren