Artikel top billede

Google glider: Har laveste markedsandel i flere år

Googles andel af søgemarkedet er faldet til laveste niveau i to år.

Computerworld News Service: Googles andel af det amerikanske søgemarked er faldet til under 65 procent for første gang i mere end to år, viser nye tal.

Google, som længe har været den dominerende søgemaskine i USA og resten af verden, faldt fra 65,1 procent af det amerikanske marked i juli til 64,8 procent sidste måned, lyder det fra internet-analysehuset Comscore.

Ifølge Comscore gik Bing fra 14,4 procent af det amerikanske søgemarked i juli til 14,7 procent i august.

Comscore fortæller desuden, at Bing ved udgangen af året kan have fordoblet den markedsandel på otte procent, som søgemaskinen begyndtemed, da den kom på markedet tilbage i 2009.

"Google ramte det dårligste søgeresultat i to år siden 2009, og det kan næppe være et tilfælde, når Bing næsten har fordoblet sin andel siden 2009," siger Dan Olds, som er analytiker hos Gabriel Consulting Group.

Regemæssig vækst

"Bing har bevist sit værd og har oplevet en regelmæssig vækst i de to år, der er gået, siden den kom på markedet. Vi ser en skyttegravskrig med små forskydninger i markedsandele," siger han.

Dan Olds tilføjer, at Microsoft har presset meget hårdt på for Bing på markedet, og at de anstrengelser nu ser ud til at bære frugt.

"Jeg tror, at Microsofts aggressive reklame for Bing og sammenknytning med andre systemer, software og web-udbydere er begyndt at bære frugt, i hvert fald til en vis grad," siger han.

"Det er sværere at forklare, hvorfor Yahoos andel er vokset en smule siden sidste undersøgelse. Ligesom alle andre forventede jeg, at deres andel ville ryge helt ned i gulvbrædderne," fortsætter han.

Både Google og Microsoft har slået hårdt ud efter hinanden og forsøgt at overgå modparten på innovation.

Samarbejde med Facebook

I maj indgik Microsoft i et samarbejde med Facebook om at integrere flere Facebook-informationer i Bings søgeresultater og på den måde gøre søgemaskinen mere social.

I juni gik Google til modangreb på Bing med nye værktøjer til billed- og stemmesøgning.

Presset for at overgå hinanden vil komme brugerne til gode, siger Dan Olds, for det betyder nye søgefunktioner og andre muligheder.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere