Fyringsrunder svækker effektiviteten

De hyppige fyringsrunder i IT-branchen kan koste dyrt på bundlinien. Medarbejderne bliver ramt på engagementet, effektiviten og helbredet. Det viser arbejdsmiljøforskning. Fyringsplagede Ericsson kender godt til den situation.

Hvis dystre, sorte fyringsskyer igen og igen trækker ind over arbejdspladsen, får ledelsen mindre arbejde for lønkronerne.

Al den uro, en fyringsrunde skaber blandt medarbejderne, kan koste kassen i sig selv. Så samtidig med, at en ledelse vælger at spare på sine omkostninger ved at nedlægge stillinger, skal den altså påregne et tab.

På regningen for at gennemføre hyppige, måske årlige, fyringsrunder står der poster som højt sygefravær, svigtende loyalitet og lav effektivitet.

Det er Arbejdsmiljøinstituttet i Danmark, der har forsket i fyringsrunders konsekvenser på en arbejdsplads og indhentet udenlandske erfaringer med fænomenet.

Arbejdspsykolog Vilhelm Borg, der leder forskningen på arbejdspsykologisk-sociologisk afdeling på Arbejdsmiljøinstituttet, gør rede for forskningen i fagbladet Kommunalbladet.

Tættere venner eller værre fjender

Når effektiviteten daler under fyringsrunder, skyldes det nogle psykologiske reaktioner. Der kan ske to forskellige ting: Hvis der i forvejen er problemer mellem kollegerne på en afdeling, bliver de forstærket af fyringstruslen. Så bruger medarbejderne uproduktive kræfter på konflikter og mobning, og betragter hinanden som indædte konkurrenter i kampen om at beholde jobbet.

Dér, hvor kollegerne har det godt sammen, bringer en fyringsrunde dem typisk tættere sammen. Her svækkes effektiviteten af, at man taler meget sammen om situationen.

Netop den konsekvens - megen snak med hinanden - kender Frank Hans Jespersen godt fra sin arbejdsplads. Han repræsenterer ingeniørerne i Ericsson som formand for Virksomhedsgruppen.

- Der er mere snak folk imellem i sådanne perioder, hvor en ny fyringsrunde venter forude. Det er kun naturligt og godt, at vi får snakket om det og får taget de diskussioner, der skal tages. Der er generelt åbenhed blandt os, siger Frank Hans Jespersen.

At føle sig udsat

Som medarbejder i Ericsson-koncernen har han og hans kolleger i den grad mærket på egen krop, hvad det vil sige at gennemgå fyringsrunder. Det startede for alvor i starten af 2001, da Ericssons topledelse meddelte, at 10.000 stillinger skulle nedlægges. Nu, halvandet år senere, er det endnu ikke forbi med fyringsrunder i Ericsson.

- Det er meget forskelligt, hvordan vi oplever det. Nogle bliver meget påvirkede, andre gør ikke. Det kommer især an på, hvilken arbejdssituation man er i. Hvis man for eksempel kan se, at der ikke er meget at lave i ens afdeling, føler man sig jo i farezonen, siger Frank Hans Jespersen.

Nogle medarbejdere reagerer dog også ved at insistere på, at "det kan ikke passe, jeg skal fyres. Nu skal der virkelig knokles."

En fyringsrunde skaber et voldsomt stress i sindene. Vel at mærke stress af den usunde slags, der giver symptomer som appetitløshed, nervøsitet, søvnløshed og generelt svækket immunforsvar.

Den store usikkerhed kan således let få den enkelte medarbejders helbred til at vælte omkuld. Sygedagene summer op under fyringsrunder.

Efter stormen

Når fyringer er effektueret, og de ramte kolleger er væk, har det også konsekvenser for arbejdsmiljøet lang tid efter.

Arbejdsmiljøforskning viser, at det især er engagementet og loyaliteten, der er blevet flosset hos de medarbejdere, der gik fri af fyresedlen. Tilliden til en tryg fremtid på arbejdspladsen er brudt, og medarbejderne spekulerer måske på, om der venter endnu en fyringsrunde forude.

Samtidig skal de tilbageblevne finde ud af at klare arbejdet uden de fyrede. Den situation kender Frank Hans Jespersen fra Ericsson.

- Det kan godt give stress, når der mangler nogen, og andre skal løbe stærkere. Men efterhånden indretter man sig derefter, finder nye processer og procedurer, og så går det på en måde alligevel, lyder hans erfaring.

For øjeblikket mærker Frank Hans Jespersen og hans kolleger igen fyringsskyer trække ind over arbejdspladsen. For nylig meldte topledelsen i Ericsson-koncernen, at der skal centraliseres yderligere funktioner. Medarbejderne forventer, at nogle vil blive tilovers i den proces.

- I de afdelinger, der måske bliver berørt, vil motivationen være i bund. Det er klart, at tilliden falder hos de kolleger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere