Sony stopper salg af OLED-fjernsyn

Sony var først med sit 11-tommers OLED-fjernsyn. Men nu forsvinder det igen.

Sony trækker nu sit første OLED-fjernsyn tilbage fra markedet i Japan. Det skriver Financial Times. Den japanske gigant har ellers et forspring i forhold til konkurrenterne og kunne allerede for to år siden lancere sit 11-tommers Bravia XEL-1 med OLED-teknologi i Japan, men efterspørgslen har været meget begrænset.

OLED bliver ellers spået et stort potentiale som fremtidens skærmteknologi, hvor farver og kontrast er meget bedre end de nuværende fladpaneler, men det store problem er at få prisen ned. Sony har solgt sin 11-tommers skærm for omkring 12.000 kroner i Japan, og så er det nok ikke helt overraskende, at kunderne er gået langt udenom den dyre skærm. I Danmark koster XEL-1 mellem 25.000 og 30.000 kr.

Der er angiveligt kun produceret 2.000 enheder af Bravia XEL-1 om måneden. En talsmand for Sony bekræfter overfor avisen, at XEL-1 nu forsvinder fra markedet i Japan og der kommer heller ikke umiddelbart en efterfølger. Sony arbejder dog på et stort 27-tommers OLED-fjernsyn, men det forlyder ikke hvornår dette produkt bliver færdigt.

Og når man tager den pebrede pris for 11-tommers OLED-panelet i betragtning, så er det nok spørgsmålet om et 27-tommers OLED-tv bliver til at betale for almindelige forbrugere lige med det samme.

Sony sælger stadig XEL-1 uden for Japan, men her er styktallene også så små, at det nok kun er et spørgsmål om tid før skærmen forsvinder helt.

Det skal nok ikke tolkes som et dødsstød til OLED-teknologien, for alle de store skærmproducenter har modeller på vej med denne teknologi. Så alle er enige om, at OLED er fremtiden, men teknologien har svært ved at blive moden - den høje pris skyldes blandt andet, at mange af panelerne må kasseres.

På IFA-messen i Berlin sidste år blev der vist en OLED-skærm med gigantiske 15 tommer - og der er demonstreret prototyper på helt op til 31 tommer. Små OLED-displays bliver allerede brugt i telefoner og andre mobile enheder, men det kniber altså med de store skærme.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere