Århus hædrer Preben Mejer med IT-pris

TDC's udviklingsdirektør Preben Mejer får et klap på skulderen af IT-miljøet i hjembyen, Århus.

Den energiske, visionære IT-spåmand, Preben Mejer, får et stort klap på skulderen af IT-verdenen i Århus i dag. Foreningen IT-Forum Århus giver i eftermiddag IT-Prisen Århus til TDCs udviklingsdirektør Preben Mejer.

Byens borgmester Louise Gade (V) overrækker prisen, der gives til en person eller et firma, der "på særlig vis har ydet en indsats inden for IT-Forums formål - nemlig at styrke viden om og brug af IT i Østjylland.

Foreningen begrunder valget af boghandleruddannede mand med, at han er én af de helt centrale skikkelser i den danske IT-branche, hvilket Århus-området nyder godt af.

For eksempel giver det stor eksponering til IT-livet i Århus, at Preben Mejer for øjeblikket bliver portrætteret og interviewet i alskens medier på grund af sin 50 års fødselsdag.

Formand for IT-Forum Århus, Bo Sejer Frandsen, peger på, at Preben Mejer med sin idérigdom, initiativ og viden har spillet en stor rolle for IT-udviklingen i Århus. Han var stifter af DanaData, var med til at starte Alexandra Instituttet og senest har Preben Mejer taget initiativ til at etablere udviklingslaboratoriet, Innovation Lab, i Århus' IT-by Katrinebjerg.net.

Computerworld Online har tidligere interviewet Preben Mejer om, hvordan den allestedsnærværende mand formår at følge med.

Sidste år gik IT-Prisen Århus til Michael Gaardbo, stifter af Columbus IT Partner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere