Teenagere lokkes til it-kriminalitet

Teenagere lokkes til at begå it-kriminalitet af organiserede bander, der rekrutterer unge hackere i stor stil på nettet.

Selvom teenagere sidder hjemme foran computeren - og ikke driver rundt ude på gaden - er der alligevel fare for, at de bliver rodet ind i bandekriminalitet. Sådan lyder advarslen fra sikkerhedsfirmaet McAfee i en ny rapport, der bygger på tal indsamlet fra FBI og det britiske Metropolitan Police Computer Crime Unit.

Rapporten fortæller at organiserede it-bander åbenlyst er begyndt at rekruttere teenagere og studerende til at hacke og foretage data- og identitetstyveri. Rekrutteringen sker blandt andet på hjemmesider og it-uddannelsessteder.

»Der er en verden til forskel fra den traditionelle organiserede kriminalitet, hvor forbryderne mødtes i røgfyldte baglokaler. Mange af it-forbryderne har aldrig mødt hinanden ansigt til ansigt, men kun online. De rekrutterer åbenlyst nye hackere på debatsider og online-fora, hvor anonymiteten betyder, at de ikke behøver at være bange for at blive sporet,« siger Dave Thomas, sektionsleder i FBI Cyber Division.

Blandt årsagerne til, at teenage og studerende lader sig lokke ind i it-kriminalitet, nævnes let tilgængelig information på hacking-hjemmesider, den intellektuelle udfordring, nettets anonymitet, den lave strafferamme og muligheden for at tjene penge.

»Rekrutteringen af unge forbryderspirer har sværere forhold i Danmark end mange andre steder i verden. Springet for danske unge fra fascinationen af udfordring og anerkendelse til den organiserede kriminalitet er trods alt ret stort, fordi vi lever i et så homogent, velstående og stærkt integreret samfund. Men it-forbryderbanen er alligevel fristende - for gevinsten kan være meget stor og risikoen for at blive opdaget endsige straffet er minimal,« siger Daniel Kollberg, nordisk chef for McAfee.

Men selvom gerningsmændene sjældent sidder i Danmark, så bliver danske virksomheder alligevel berørt af udviklingen.

»Danske virksomheder mærker allerede i dag de ubehagelige konsekvenser af den aggressive rekruttering af unge it-talenter i Østeuropa og Asien i form af bl.a. pengeafpresning og datatyveri. Vi har det seneste år set en voldsom stigning i angreb på danske virksomheders it-systemer,« siger Daniel Kollberg.

I sin aktuelle rapport fortæller McAfee desuden, at it-forbrydere i stigende grad bruger psykologisk krigsførelse i deres phishing-mails. Phishing er steget med ca. 25 procent i det seneste år, men er blevet sværere at opdage, fordi der i stigende grad er tale om »sandsynlige scenarier«, hvor man forsøger at lokke navn og password fra folk med personliggjorte mails, der f.eks. foregiver at komme fra ens chef eller kolleger.

En anden trend er, at it-kriminelle infiltererer sociale sites - såsom datingsites og chatsites. Her lægger de falske profiler op og lægger sider op med adware, spyware og trojanske heste. Malware-producenterne tjener på disse siders popularitet. De tager også personlig information fra andres profiler og laver falske kopi-profiler, som skal franarre andre brugere informationer.

McAfee advarer desuden om, at smartphones, pocket pc'er og trådløs dataoverførsel gør data mere sårbare og endnu ikke har den samme sikkerhed som »den klassiske« stationære og bærbare pc.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere