Mærsk vinder 12 domæner fra domænebesætter

Mærsk har vundet retten til 12 .com-domæner der krænkede Mærsks varemærke. Derved sender Mærsk et signal om, at man vil trække besatte domæner tilbage ved rettens vej og ikke vil købe direkte af besætteren.

I en sag ved det internationale WIPO-nævn har Mærsk vundet retten til 12 domæner, der alle krænker Mærsks varemærke. Sagen blev afsluttet 5. maj, efter at Mærsk havde lagt sag an mod domænebesætteren, med navnet Bich Vy Le Ngoc, den 28. januar.

Det drejer sig om domænerne maerskairlines.com, maerskcargo.com, maerskglobal.com, maerskgroup.com, maerskliners.com, maersklines.com, maerskmarine.com, maerskmoller.com, maerskshipping.com, maersktanker.com, maersktravel.com og apmsingapore.com.

»Vi opdagede de 12 domæner ved, at de var sat til salg fra en hjemmeside (maerskgroup.com, red.), og når vi opdager, at folk går ind og tager navne, som helt klart har med vores virksomhed og vores navn at gøre, reagerer vi,« siger informationsmedarbejder i Mærsk, Peter Beck-Bang til ComON.

Domænestrategi
Jean-Jacques Wulff, skandinavisk udviklingschef for online sikkerhedsfirmaet MarkMonitor er overrasket over, at Mærsks domænepartner ikke havde registreret de 12 .com-domæner, som sagen handlede om.

»På baggrund af en domænestrategi skulle man nok have inkluderet domænenavne som disse. Det understreger hvor vigtig, sådan en strategi er,« siger han.

Peter Beck-Bang forklarer, at man hos Mærsk har en domænestrategi, men at strategien er forskellig, fordi Mærsk består af forskellige virksomheder. Samtidig har man også erkendt, at man ikke kan gardere sig fuldt ud.

»Der er endeløse kombinationsmuligheder og der er ufatteligt mange toplevel-domæner, man er nødt til at være selektiv,« siger han til ComON.

Tilbage i oktober sendte Mærsk et brev til besætteren, hvor de bad om få overdraget domænerne. En måned senere svarede besætteren, at det ikke kunne lade sig gøre, men at han ville sælge alle de pågældende domæner for 10.000 dollars (svarende til godt 59.000 danske kroner, red.) og at »det ikke er nær så dyrt, som al den tid og arbejde og så videre (...) en sag vil koste ved WIPO«.

Ifølge online sikkerhedsfirmaet MarkMonitors skandinaviske udviklingschef, Jean-Jacques Wulff, er dette meget almindeligt blandt domænebesættere. Han roser Mærsk for at føre en såkaldt UDRP-sag ved WIPO.

»Det signalerer, at Mærsk ikke køber domæner tilbage fra domænebesættere, og det er et vigtigt signal at sende. Domænebesætterne snakker sammen, og hvis en har fået solgt et Mærsk-domæne til Mærsk øger det interessen blandt besætterne for Mærsk-domæner,« siger han til ComON.

Mærsk afslog besætterens krav og forlangte at få domænerne til den pris, besætteren oprindeligt havde betalt for domænerne, hvilket var 9,99 dollars, svarende til cirka 59 kroner, per domæne, men besætteren afslog.

To navne, én person
Den 28. oktober, altså efter Mærsk havde sendt det første brev til besætteren, overførte han domænet apmsingapore.com til en »An Phouc Minh-Vietnam«, med initialerne APM, som også er initialerne for A.P. Møller.

An Phouc Minh-Vietnam skulle angiveligt være et firma, som var blevet registreret ved bystyret i Ho Chi Minh City, men dette var ikke tilfældet. Panelet i sagen skønnede da også, at personen som havde haft domænet og vedkommende der overtog det var en og samme, blandt andet fordi postadressen var den samme for begge to.

Panelets vurdering lød på, at alle 12 domæner var registreret i ond tro, hvilket er nødvendigt for at en anklager kan få medhold i en sag, og derved skulle de overdrages til Mærsk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere