Overblik: Her er iPad-konkurrenterne

Mange producenter er på vej med tavle-computere. Se fem iPad-konkurrenter her.

Apple er god til at stjæle verdens opmærksomhed, når firmaet sender nye produkter på gaden. Men i kølvandet på iPad’en ligger der en stribe interessante konkurrenter, som også fortjener verdens bevågenhed.

Vi har samlet et udsnit af de tavle-pc’ere, som snart er klar til at kapre markedsandele på det nye marked:

WePad
WePad bliver lavet af tyske Neofonie og ligner ved første øjekast iPad. Men tyskeren har ting, der adskiller den fra Apples. For eksempel to USB-porte, en kortlæser, et webcam og skærm på 11,6 tommer. Mere interessant er det måske, at WePad også har multitasking og understøttelse af Flash.

Det tyske firma har også indset, at det ikke blot gælder om at lave et stykke hardware. Det gælder også om at gøre det let for kunderne at få indhold på deres gadget. Det skal det såkaldte WeMagazine ePublishing Eco System sørge for. Altså en platform hvor aviser og forlag kan sælge indhold. Maskinen skal i øvrigt både være i stand til at køre programmer til Android og til producentens eget styresystem.

WePad’ens samlede specifikationer ligger i dette pdf-dokument. Følg i øvrigt udviklingen på producentens Facebook-side.


JooJoo
JooJoo var tidligere kendt som CrunchPad. Tavle-computeren blev annonceret lang tid før Apples iPad, men da der kom grus i samarbejdet mellem den asiatiske producent og bloggen Techcrunch, døde idéen om CrunchPad. I stedet er producenten gået sin egen vej og har omdøbt produktet til JooJoo.

JooJoo kan allerede bestilles. Men kun i USA.

Skærmen på en JooJoo er helt oppe på 12,1 tommer, der er også Java og Flash-support og styresystemet er baseret på Linux. Til gengæld er der kun en udgave med 4 GB hukommelse og WiFi.

HP Slate
Mange af iPad-kombattanterne blev præsenteret på årets CES-messe i Las Vegas. Det var også her, at HP præsenterede sin Slate.
Siden har vi ikke hørt meget om lanceringsdatoen eller pris, men HP har netop sendt en kort video på gaden i et forsøg på at opretholde interessen for computeren midt i iPad-hysteriet.

Videoen er kort men gør et stort nummer ud af at fremhæve de ting, som HP Slate kan – og som iPad ikke kan. Det vil sige muligheden for at udvidde hukommelsen med SD-kort, tilslutte tilbehør via USB. Formentlig vil HP Slate også være udstyret med kameraer både for og bag. Så den både kan tage billeder og bruges som webcam i videosamtaler.

Computeren kører på Windows 7, har en Intel Atom processor og en skærm på 8,9 tommer. Der er ganske lidt information om den her. Lanceringen bliver sandsynligvis først i slutningen af året.
https://h30406.www3.hp.com/campaigns/2010/promo/HPSL/index.php?jumpid=ex_r602_go/slate" class="linkification-ext">
Archos 9 PCtablet

Som HP Slate kører den flade computer fra Archos også på Windows 7. Ellers minder den meget om resten af flokken. Archos har lavet selve kabinettet bredere, så der er mere at holde fast i. Det har givet plads til fysiske museknapper ved siden af skærmen. Og så er der indbygget en stander, som kan stilles i to positioner.

Archos 9 koster næsten det samme som Apple iPad og kan bestilles nu.

Exopc Slate
Exopx har også udråbt sig selv til en iPad-dræber. Blandt andet fordi den kan køre Flash. Men drabet på iPad må vi have til gode, for producenten har netop udsat lanceringen til sommeren 2010.

Exopc er baseret på Atom 1.6GHz. Harddisken er på 32 GB. Den har et webcam og vejer 830 gram.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere