Symantec: Angrebsmønstre har ændret sig

Angriberne og deres metoder har ændret sig. Det var et af budskaberne fra Symantecs direktør John Thompson, da han holdt tale ved Veritas Vision.

John Thompson, direktør for Symantec, fortalte om nye typer af angreb og angribere under sit oplæg ved det netop afsluttede Veritas Vision.

Ifølge John Thompson er den typiske angriber i dag en anden, end for få år siden. Hvor det tidliger var såkaldet "script-kiddies" der udelukkende angreb sites på internettet, for at blive kendt i hacker-kredse, er det i dag andre og grovere angreb, som både privatpersoner og virksomheder udsættes for.

»Vi kan se en helt klar trend, der går væk fra den såkaldte web-graffiti, og hen i mod egentlig økonomisk kriminalitet på nettet. Der er rigtig mange svindelnumre derude, der har til formål at lokke folks kreditkortinformationer og personlige data fra dem, for at benytte dem til økonomisk kriminalitet,« sagde John Thompson foran godt 3000 tilhørere på Veritas Vision.

Han henviste til de utallige phishing-numre der kører på nettet i øjeblikket. Phishing lokker folk hen på falske hjemmesider - for eksempel for en bank - og forsøger at lokke deres kreditkortinformationer fra dem. Han nævnte også Bank of America, der for nylig måtte gå ud og oplyse en stor del af sine kunder om, at kreditkortinfomationer var blevet stjålet fra bankens it-systemer.

»Phishing og datatyveri er et stort problem derude, og rigtig mange mennesker falder i fælden,« sagde John Thompson.

Ifølge John Thompson er en del af løsningen mere proaktivitet - mere forebyggende arbejde og opmærksomhed på it-sikkerheden. Han fremhævede blandt andet SQL-slammer ormen, som en af de begivenheder der virkelige havde sat proaktivitet på dagsordenen. I følge John Thompson kostede alene oprydningen efter SQL-slammer i nærheden af 1 milliard dollar.

»Slammer er den mest succesfulde orm, vi har set til dato. Den lykkedes med at lægge store dele af internettet ned på rekordtid. På trods af at man havde kendt til hullet som ormen udnyttede i mere end 6 måneder, så kom slammer totalt bag på mange virksomheder. SQL slammer var med til at få proaktivitet på dagsordenen,« sagde John Thompson.

Han mente, at en del af den proaktive dagsorden, også omfattede bedre uddannelse af de mennesker der bruger it-systemer til daglig.

»Vi skal væk fra at tale teknik, og fokusere mere på det menneskelige element i it-sikkerheden. Hvis vi lærer folk de mest almindelige regler for fornuftig omgang med it, så vil vi ad den vej kunne eliminere mange af problemerne,« lød det fra talerstolen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere