Vista-salget skuffer fortsat

Microsoft har svært ved at sælge sit nye operativsystem Windows Vista i butikkerne, men forklaringen kan være, at de fleste køber en ny computer sammen med Vista.

En ny rapport sammenligner salget af Windows Vista i de første seks måneder efter lanceringen med salget af forgængeren Windows XP i det første halve år efter produktet kom på markedet i 2001. Tallene fra NPD Group viser, at der er solgt næsten 60 procent færre Vista-eksemplarer i de amerikanske butikker i forhold til Windows XP's første seks måneder. Det passer med det mønster, som blev synligt allerede den første uge efter Vista-lanceringen, hvor operativsystemet også solgte markant dårligere end forgængeren XP.

Vista er dog et dyrere produkt end Windows XP, og hvis man kigger på omsætningen, så er faldet kun på 41,5 procent. Men NPD Group er ikke i tvivl om, at Vista generelt klarer sig dårligt på markedet.

Rapporten beskæftiger sig kun med salget af hyldeversioner af Vista, men langt de fleste brugere vælger at anskaffe en ny computer hvor Vista allerede er præinstalleret. Ifølge Microsofts egne tal kommer 80 procent af Windows-omsætningen fra salg af licenser til pc-producenter, der installerer operativsystemet på deres produkter.

Og pc-markedet er vokset betydeligt i forhold til 2001, hvor Windows XP blev lanceret. Sidste år blev der solgt 239 millioner computere på verdensplan mod 128 millioner i 2001.

Ifølge Microsoft er der solgt 60 millioner Vista-licenser frem til denne sommer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere