Udsigt til erstatning for nogle ofre efter tinglysningsskandale

Nu lover justitsministeren fri proces, efter Kammeradvokaten har sparket erstatningssag videre til domstolene. Nogen har allerede nu ret til erstatning, lyder vurdering.

Danske boligejere, der har måttet betale tusindvis af kroner på grund af tinglysningskokset, fik tirsdag en sur/sød nyhed.

Statens advokat, Kammeradvokaten, kom tirsdag med sin vurdering om erstatningsspørgsmålet.

Hans vurdering har været ventet med spænding, eftersom statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sagt, at han ventede på vurderingen. Kammeradvokaten sendte i realiteten erstatningsspørgsmålet videre til domstolene i mange tilfælde, mens staten i en form for sager, hvor borgere ikke er blevet oplyst om en mulighed for hasteekspedition, har et erstatningsansvar, lyder vurderingen.

Retssagen vil blive betalt af staten, lover justitsminister Lars Barfoed (K).

Når danskere har skullet tinglyse deres skøder, måtte de vente på grund af lange ventetider hos Domstolsstyrelsen, der kom sig af digitaliseringen af processen. Derfor måtte borgerne vente med at få den billigste finansiering af deres lån.

Ikke automatisk erstatning
Det giver dog ikke automatisk ret til erstatning, hvis den digitale tinglysning har overskredet 10-dages-fristen, siger Kammeradvokaten. Dog har statens advokat som forbehold, at nogle sager har haft ekstraordinært og atypisk lange sagsbehandlingstider, og at det i disse sager beror på en individuel bedømmelse, om der er erstatningsansvar.

Erstatningsansvaret i disse sager kan afgøres af en domstol. Her lover justitsministeren fri proces for borgerne i en række principielle sager - samt måske for det massesøgsmål, som Danske Boligadvokater har varslet.

"Jeg vil nu gøre mit til at sikre, at de, der mener at have et erstatningskrav, kan få deres sager prøvet ved domstolene og helst så hurtigt som muligt," siger Lars Barfoed i en pressemeddelelse.

Erstatning i nogle sager
Kammeradvokaten fastslår på et enkelt punkt erstatningsansvar. Det skyldes, at Tinglysningsretten undlod at oplyse om, at konvertering af pantebreve kunne hastebehandles, hvis det var nødvendigt på grund af en aktuel lånesag. De, der ikke benyttede denne mulighed, fordi de ikke havde fået oplysning om den, har krav på erstatning. Men i de tilfælde, hvor et pengeinstitut har bistået, må erstatningskravet rettes mod pengeinstituttet, som selv kunne have konverteret pantebrevet, og som derfor ikke burde have ladet kunden lide tab ved at vente på Tinglysningsretten, konkluderer Kammeradvokaten.

Politisk varm kartoffel
Socialdemokraterne havde foretrukket en politisk løsning på erstatningsspørgsmålet frem for domstolssager. Justitsministeren afviser dog over for Ritzau at lave en særlov. Han vil forsøge at få sagerne til at begynde ved Landsretten, hvilket kan ske for principielle sager.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.