It-Avisen ComON kunne torsdag berette, om at B.T.'s hjemmeside - bt.dk - gik ned på grund af søsætningen af et nyt styresystem.
Her fredag morgen var formiddagsavisens ansigt på nettet igen gået i sort. Denne gang dog kun cirka en halv time.
»Nu skulle problemerne være løst. Det er vi glade for,« siger chefredaktør for B.T. digital, Steen Breiner, til ComON.
Der er dog et mindre problem. Nogle browsere viser nu den gamle og fejlfyldte udgave af bt.dk, hvor mange knapper og funktioner mangler. Et lille trick giver dig den rigtige side.
»Tryk control og F5, så har du vores nye og forbedrede hjemmeside,« siger Steen Breiner.