Klumme: Sober-P storm skyldes social engineering

Den massive bølge af Sober inficerede e-mails, som siden mandag aften er skyllet ind over Danmark, skyldes effektiv massedistribution, social engineering og ikke mindst at ormen kun spreder sig ved at pakke sig ind i zip-formatet, fortæller sikkerheds-ekspert Peter Kruse.

W32.Sober-P.worm minder på mange måder om tidligere varianter af denne ormefamilie. Men når denne variant har opnået betydelig spredning skyldes det primært, at ormen er blevet sået på det rette tidspunkt og fra mange hundrede kompromitterede systemer på samme tid. På den måde har ormen i en meget tidlig fase opnået et godt afsæt.

Når ormen får godt fat i tysk-sprogede lande, hvorfra den spreder sig til Danmark og Norge, skyldes det bl.a. en raffineret social engineering, hvor modtageren lokkes med et tema som er på mange læber i Tyskland nemlig VM i fodbold i 2006.

Zip forbigår og sikkerhedsopdateringer i Outlook

Når andre orme af denne type ikke har opnået samme effektive spredning som Sober-P, skyldes det bl.a. at denne variant udelukkende ankommer til modtageren pakket i zip-formattet. Ikke alene kan denne teknik medvirke til at slippe forbi gateway scannere, men ormen kan med stor sandsynlighed også finde vej til private brugere i højere grad end tidligere traditionelle e-mail orme.

Det skyldes at langt de fleste brugere er blevet bedre til at vedligeholde Windows, da opdatering er blevet automatisk i Windows XP. Den automatiske opdateringsfunktion nedhenter også servicepakke 2 til XP. En sikkerhedsmæssig forbedring som bl.a. lukker for direkte adgang til vedhæftede binære filer, som kunne tænkes at indeholde skadelig kode.

W32.Sober-P.worm udnytter dette ved at pakke i zip. Filendelsen zip er ikke på listen over skadelige vedhæftninger og slipper således igennem det første forsvar hos private brugere. Når brugeren klikker på filen, åbnes indholdet direkte i Microsoft Windows XP's indbyggede zip-funktion, hvorfra den kan åbnes og køres direkte. Brugeren har derved meget let adgang til at åbne og køre Sober, og det ved ormens forfatter godt.

Når den skadelige kode er blevet kørt på systemet, vil W32.Sober-
P.worm foretage en række ændringer. Den vil bl.a. foretage ændringer i Windows XP's indbyggede firewall og pille ved system-indstillingerne, så systemet efterlades med væsentligt lavere sikkerhed.

Downloader opdatering

Sober familien har en strategi, som på mange måder minder om den, der blev anvendt af Sobig-forfatteren. Den 27. april vil ormen forbinde sig til 5 foskellige domæner hvorfra den vil forsøge at hente filen test.exe og køre den på systemet. Test.exe er endnu ikke blevet uploaded af ormens forfatter, så indholdet kendes ikke.

Der vil ofte være en bagdør, som kan give forfatteren adgang til det inficerede system. Bagdøren kan bruges til at igangsætte kommende varianter. For at sikre at dette sker på det rette tidspunkt, så kontakter ormen løbende en række time-servere.

På den måde kan forfatteren være sikker på at alle inficerede systemer vil hente den binære komponent på samme tid. Download funktionen er krypteret i ormens binære kode. Den ses derfor ikke ved første analyse.

En anden krypteret funktion som ligger gemt i Sober-P, er evnen til at lukke programmer ned, som skal medvirke til at holde systemet fri for bl.a. spyware. Den lukker bl.a. microsoftanti (Microsoft Antispyware) og hijack (Hijackthis). Begge programmer som anvendes til bekæmpelse af uønskede spyware komponenter.


Peter Kruse repræsenterer it-sikkerhedsfirmaet CSIS i AntiPhishing Working Group (APWG) og Digital Phishnet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere