Artikel top billede

Pladeselskab spreder selv musik på RapidShare

EMI bruger selv fildelings-tjenester til at distribuere sin musik.

En retssag mellem pladeselskabet EMI og internet-tjenesten MP3Tunes sætter nu fokus på musikbranchens dobbeltmoral i forhold til piratkopiering på nettet. På den ene side gør pladeselskaberne alt for jagte pirater og forhindre at deres musik bliver kopieret online. Men de bruger samtidig de samme kanaler til at markedsføre deres musik.

Faktisk viser det sig, at EMI selv har brugt BitTorrent-clients og fildelingstjenester til at sprede musikfiler som en form for reklame. Det er åbenbart foregået i et meget stort omfang, og EMI har ikke længere styr på, hvilke filer selskabet selv har lagt ud, og hvilke filer der er spredt af pirater. Det skriver TorrentFreak.

I den aktuelle sag bliver MP3Tunes anklaget for at støtte piratkopiering og krænke ophavsretten. Sagen har allerede kørt i tre år. Nu har MP3Tunes fremlagt et dokument på 41 sider, hvor man kommer med et sviende angreb på EMI.

Her hedder det bl.a., at EMI har hyret et hold af reklamefolk og agenter, som spreder gratis musikdownloads på nettet. ”EMI kan ikke længere selv skelne mellem godkendte og ikke-godkendte links,” hedder det i teksten.

Pladeselskabet har angiveligt også hyret eksterne marketing-firmaer til at sprede sin musik online. EMI har især brugt RapidShare til at distribuere musikfilerne. Men samtidig har EMI betegnet RapidShare som et ”tilflugtssted for pirater”.

Det er denne dobbeltmoral, som MP3Tunes nu forsøger at blotlægge i sin skrivelse. EMI har angiveligt ikke foretaget en central registrering af den musik, som man har spredt på nettet, og dermed er det umuligt at sige, om en given fil er lagt ud af selskabet selv eller af pirater.

En del af de links på MP3Tunes, som EMI har klaget over, peger netop mod RapidShare. Derfor mener MP3Tunes, at det sagtens kan være pladeselskabet selv, der har distribueret musikken.

Tv-selskaber bruger også BitTorrent til at skabe opmærksomhed omkring nye programmer inden den officielle premiere.

RapidShare har i øvrigt netop fået en millionbøde for at dele e-bøger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere