TDC indfører minutpris på telefonsvarer

Pas på: Venner kan nu tæppebombe telebudget ved at ringe til din TDC-telesvar.

Fra den første februar strammer TDC prisskruen på en række erhvervsabonnementer ved at tage sig betalt for telesvareren. Det skriver telekonsulenthuset Netplan.

TDC indfører teknisk set taksering for viderestilling af mobilen til voicemail. Det var tidligere gratis. Prisen bliver 60 øre pr. minut plus opkaldsafgift.

Netplan nævner dog, at TDC samtidig sænker minuttaksten for generel viderestilling til andre mobiler fra 120 til 60 øre. Den sænkning berører dog kun en meget beskeden mængde opkald, vurderer Netplan. Derfor er det altså totalt set en stigning i prisen på abonnementet for de fleste TDC-kunder.

"Hvorfor er netop denne takstomlægning anderledes? Fordi den øger omkostningen ved at have mobilsvar betydeligt, og fordi denne type taksering (stadig) er ret usædvanlig, hvis man ser generelt på mobilabonnementer i Danmark og i resten af verden," skriver Netplan i en analyse.

"Samtidig er viderestilling til mobilsvar den måske mest benyttede funktion i mobiltelefonsystemet, og TDC må formodes at få en ganske betydelig merindtægt på denne omlægning," skriver Netplan videre.

Netplan advarer samtidig om, at TDC-kunder risikerer betydelige udgifter på telesvaren, hvis man har venner med hang til lange telefonbeskeder.

"Nu koster det, og med den form for telefondrilleri kan dine "venner" sagtens påføre dig omkostninger på hundredevis af kroner," skriver Netplan.

Torben Rune, teleanalytiker fra Netplan, tror ikke, at de øvrige mobilselskaber tør eller gider følge i hælene på TDC.

"Den mulighed er der, men det er en meget brugt tjeneste, og kunderne er prisbevidste, specielt på de omkostninger man ikke selv er herre over, så min vurdering er, at de andre ikke følger TDC i den prisudvikling," siger Torben Rune.

TDCs takstændring - der gælder fra 1. februar - omfatter følgende abonnementer:

* MobilFlex Connect
* Mobil Connect Talk
* MobilFlex
* MobilFlex Let
* PlusNet Mobil
* TDC iTalk
* TDC Flex Go
* TDC Flex Talk

Netplan skriver dog, at erhvervskunder, som har indgået rammeaftaler, for eksempel offentlige kunder, formodentlig ikke omfattes af ændringerne. Det er dog altid en god ide at holde øje med regningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren