Intels slagskib i den tunge ende af server-markedet, som kritikere for længst har døbt "Titanic", stævner nu for alvor mod open-source-farvand.
Med Xen-virtualisering og næste version af Red Hat Enterprise optimeret til Itanium bliver Intels tungeste satsning et godt bud i konsolideringsprojekter, skriver The Inquirer.
"At køre web og ERP-systemet ved siden af hinanden på virtuelle servere afskrækker en del it-chefer. De frygter, at virksomhedens nøglesystemer udsættes for malware eller at nedbrud fra en virtual server kan påvirke en anden. Men i kombination med Itaniums særlige egenskaber bliver Red Hats Xen-understøttelse et virkeligt stort tilbud til dem," siger
Michael Demshki, Intel enterprise marketing manager.
Itanium-platformen er ikke den, man hører mest til, men The Inquirer noterer sig, at der i dag er omkring 12,000 applikationer til platformen, og at de er fordelt nogenlunde ligeligt mellem Unix, Windows og Linux.