Fattige børn bruges til at hvidvaske penge

En falsk nødhjælpsorganisation, der udgiver sig for at hjælpe fattige børn, er begyndt at tilbyde job til mennesker med hjertet på det rette sted. Formålet er at hvidvaske penge.

Anti-virusfirmaet Panda Software har sporet en ny form for e-mail svindel. I mailen tilbyder en falsk nødhjælpsorganisation, som efter egne oplysninger hjælper fattige børn, at få et job i organisationen. Det hele er dog i virkeligheden et trick, der går ud på at finde folk, der skal hvidvaske stjålne penge.

De mails, som den falske NGO sender ud, har titler som »Godt job - erfaring ikke nødvendigt,« mens selve teksten lover et godt betalt job, hvor man kun skal arbejde få timer om dagen.

Udover de udsendte mails har den falske NGO også oprettet en hjemmeside, hvor der for alvor spilles på alle tangenter. Her bliver der blandt andet brugt billeder af fattige børn for at skabe fortrolighed med den potentielle hvidvasker.

Hvis man kontakter svindlerne, får man yderligere oplysninger om jobbet. De går blandt andet ud på at modtage penge, som sættes ind på en bankkonto, som bagmændene har fået adgang til ved hjælp af phishing-metoder. Hvidvaskeren skal herefter sende pengene - minus egen kommision - til specielle adresser, som de får af bagmændene.

Hvis man går med på det udspekulerede kneb, kan man dog komme i alvorlige problemer, oplyser Panda Software.

»Disse svindlere leder ikke kun efter nogen, der kan hvidvaske penge. De leder også efter en syndebuk, som politiet vil gå efter, når ejerne af de bankkonti, som de har tømt opdager det. Vi anbefaler derfor, at alle brugere altid sletter denne type beskeder og aldrig opgiver nogen personlige informationer, som kan bruges til kriminelle aktiviteter. Det er vigtigt at huske på, at man eksempelvis med et simpelt CPR-nummer kan åbne en bankkonto og derved bruge denne persons identitet,« siger Joachin Dresner, som er administrerende direktør i Panda Software i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere