Open source-forening raser over standard-afgørelse

Ekspertudvalget misforstår med vilje oplysninger i sagen om OOXML og ODF-dokumentstandarder, mener open source-forening.

I denne uge skulle it-branchen have haft klarhed over, hvilke dokumentstandarder der er accepteret i dialogen med det offentlige.

Men afgørelsen kom ikke, og det er ekspertudvalgets egen skyld, at der hverken kan peges på ODF eller OOXML som en de godkendte standarder. Det mener open source-foreningen KLID.

De fem medlemmer af ministeriets ekspertudvalget besluttede i denne uge, at ingen af standarderne lever op til kravene. Men det er kun fordi, at eksperterne har misforstået de svar, som er indsendt til udvalget og omformuleret spørgsmålene i forhold til det, som videnskabministeren har bedt om. Det hævder Keld Simonsen, der er formand for open source-foreningen KLID og mangeårig debattør om åbne standarder.

Han slår ned i det såkaldte punkt 4 i indstillingen, hvor udvalget skal afgøre, om standarderne kan "implementeres af alle direkte i sin helhed på flere platforme". Det kan udvalget ikke blive enig om, men der burde ikke være nogen tvivl om, at open source-lejrens favorit ODF lever op til kravet, mener han.

"Undtaget Koffice og Apple skriver alle de leverandører, der har svaret, at de har implementeret i hvert fald ODF 1.1, hvor ODF 1.0 er en ægte delmængde. Det vil sige, at der ikke blot er et eksistensbevis for, at alle kan implementere ODF 1.0 på alle platforme, men at faktisk næsten alle, der har svaret, har gjort det. Det lover jo godt for etablering af et marked, at der allerede er en mængde leverandører der har implementeret standarden fuldt ud, og det vidner om modenheden af standarden," skriver formanden for de professionelle Linux-interessenter i Danmark i en pressemeddelse.

Men eksperterne har fastholdt, at ODF 1.0 (ISO/IEC 26300) ikke har en bred implementering, fordi de fleste leverandører bruger elementer fra ODF 1.1. 

"Dette må være en fejlfortolkning. Spørgsmålet gik på at vise, at det var muligt for enhver producent at implementere standarden på alle platforme. Og dette har producenterne vist ved at lave kode til at behandle ODF 1.0 fuldt ud i deres produkter," siger Keld Simonsen.

Ekspertudvalgets indstilling ligger her.


Ignorerer anbefalingen, siger formand

Formanden mener derfor, at ODF 1.0 bør være på listen over obligatoriske standarder, der nu er tom, og at ministeren og it-ordførerne skal ignorere indstillingerne fra eksperterne.

Ministeriet bør ifølge Keld Simonsen også revurdere beslutningen om, at det skal være en "færdigudviklet" standard. I forhold til it-produkter, der er under konstant udvikling, mener han, at det er irrelevant at tale om færdigudviklede standarder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere