Dyrt at få det stjålne varemærke tilbage

Mister man sit varemærke på et .com-domæne, kan det være en kostelig og lang affære at få det igen. Ønsker man at gå rettens vej, skal sagen, en såkaldt UDRP-sag, gå igennem det amerikanske National Arbitration Forum, NAF, eller det internationale WIPO-nævn, World Intellectual Property Organization. Og ofte er prisen for en UDRP-sag højere end den pris, domænebesætteren forlanger for det besatte domæne. Det skriver it-avisen ComON, som udkommer i dag.

Ifølge online sikkerhedsfirmaet og domænenavnsadministratoren MarkMonitor ligger en sådan retssag typisk på seks til otte tusind dollars og kan løbe op i at tage flere måneder. Men det til trods er man hos Lego fast besluttet på at gå rettens vej.

»På internettet bredes det hurtigt, hvem der er beredte på at betale besætteren penge, og det er ikke et budskab, vi vil udsende,« siger Anne-Mette Holm Madsen fra Lego Companys juridiske afdeling.

Hun forklarer, at Lego i den grad allerede har været offer for domænepirateri.

»Vi har en overvågning af top-level domæner, og vi har fundet en, som har registreret 32 domænenavne som indeholder Lego-varemærket, som vi i øjeblikket forsøger at få stoppet. Besætterne håber, at de kan sælge domænerne bagefter. Det er attraktivt for et firma at have et domæne, der hedder for eksempel »legoonline.com«, for i dag er det sådan, at folk taster noget ind, og så ser de, hvor de lander henne på internettet,« siger hun.

Hos Royal Copenhagen har man en mere passiv indstilling til eventuelle sager UDRP-sager.

»Vi beskytter selvfølgelig vores varemærke, men vi har ikke gjort så meget op med det i forbindelse med de udlandske domæner, der er det lettere med de danske,« siger Merete Bøckel, tidligere webmaster for Royal Copenhagen.

Jyske Bank er ligefrem tøvende overfor at køre sager igennem NAF eller WIPO.

»Det værste for os vil ikke være prisen, men den tid, der vil gå,« siger Per Esmann Jensen, der er funktionsleder for Jyske Banks webafdeling.

Han benægter ikke, at han vil betale en eventuel besætter for at få domænet.

»Jeg kan ikke sige, at jeg vil afslå et tilbud fra en sådan person,« siger han.

Men han forklarer, at man starter med at indlede en dialog med besætteren, når man opdager krænkelsen, og at man herefter eventuelt vil gå rettens vej.

»Det er sværere, hvis det er et eller andet eksotisk sted, men vi er opmærksom på muligheden,« siger Per Esmann Jensen.

Hos Nordea er man mere konsekvente.

»Hvis vi opdager en krænkelse overgiver vi straks sagen til vores juridiske afdeling, som så vil forfølge det, eventuelt med en UDRP-sag,« informationschef i Nordea, Claus Christensen.

Nordea har haft et par UDRP-sager, som ifølge Claus Christensen alle er blevet løst tilfredsstillende. Men samtidig erkender han, at det er svært at dæmme op for besætterne.

»Vi køber adresser i det omfang, vi mener, det er nødvendigt, men man kan aldrig gardere sig 100 procent,« siger han.

Men alle de virksomheder, ComON har snakket med, forklarer, at de prioriterer beskyttelsen af varemærkerne på internettet højt.