Københavnske politikere betalte kæmperegning til TDC

Politikerne betalte 10 kroner pr. megabyte, fordi de ikke havde dataabonnement til deres iPhones.

Samlet set måtte de københavnske skatteydere betale 543.083 kr. i 2010 for deres politikeres brug af deres iPhones, skriver Berlingske.dk.

Det svarer til, at de 49 medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i gennemsnit betalte mere end 11.000 kroner pr. medlem. Den store regning kunne have været endnu større, hvis ikke TDC havde indvilliget i at rundbarbere flere af regningerne.

Regningen kunne blive så stor, fordi kommunen i en stor del af året ikke havde sørget for dataabonnement til deres smartphones, der ellers er beregnet til at hente data over mobilnettet. Dermed betalte kommunen 10 kroner pr. mb, politikerne hentede. Det betød, at kommunens politikere alene i første kvartal brugte deres mobiler for mere end en kvart million kroner, skriver Berlingske.dk.

"Vi havde købt de pågældende iPhones fra en anden leverandør end TDC. Derfor var telefonernes abonnement ikke gearet til det dataforbrug, der lige pludselig skulle til, når medlemmerne skulle tjekke deres mail eller downloade dokumenter fra møder og andre arbejdsrelaterede opgaver," fortæller Morten Spangenberg, der er souschef i Borgerrepræsentationens sekretariat på Københavns Rådhus.

Et enkelt af medlemmerne havde brugt for mere end 100.000 kroner i første kvartal.

"Jeg fik et chok, første gang jeg så regningen. Det gav ingen mening, i forhold til det jeg havde brugt telefonen til. Jeg havde endda telefonen slukket i udlandet, fordi jeg vidste, det kunne blive dyrt," fortæller løsgænger Jaleh Tavakolis.

Den skyhøje regning skyldtes blandt andet, at han havde sat sin mobil til at synkronisere automatisk med rådhusets mailserver.

Rådhuset skyder blandt andet skylden på dét, de kalder dårlig rådgivning fra TDC. De fik derefter slået cirka halvdelen af regningen på nogle af medlemmernes dataforbrug.

Fra andet kvartal indgik Rådhuset en aftale, hvor medlemmerne frit kunne hente 500 megabyte og tale i 3.000 minutter. I årets sidste tre kvartaler var regningen for de 49 politikeres mobilforbrug også højt: 277.000 kroner. Det er gennemsnitligt 5700 kroner pr. politiker for tre kvartalers mobilbrug. Den høje pris skyldes blandt andet dataforbrug i udlandet. En politiker undskylder dataforbruget i udlandet med, at kommunen for at spare papir udbyder mange papirer digitalt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren