Artikel top billede

Microsoft opgiver telefon til sociale netværk

Microsoft opgiver nu sin mobiltelefon Kin kun to måneder efter lanceringen.

I april kom Microsoft med sin nye smartphone Kin der er tæt integreret med sociale netværk. Den nye telefon er et resultat af Microsofts overtagelse af Sidekick-producenten Danger i 2008. Men nu, blot to måneder efter lanceringen, har Microsoft besluttet at droppe Kin. Den planlagte europæiske lancering til efteråret er aflyst og hele udviklingsholdet er flyttet over til Windows Phone 7, hvilket skal sikre at de vigtigste ideer og teknologier fra Kin flyder ind i kommende versioner af platformen.

Microsoft lancerede i april to udgaver af telefonen, Kin One og Kin Two, hvor sidstnævnte har en større skærm og større tastatur. Den samler bl.a. opdateringer fra Facebook, Myspace og Twitter. Alle vigtige data fra telefonen gemmes automatisk i skyen, hvad enten der er tale om beskeder, billeder eller kontakter.

Men i modsætning til f.eks. iPhone eller Android-telefoner er der ikke mulighed for at installere sine egne programmer. Man må altså nøjes med de programmer, der er installeret fra starten, og her har anmelderne bemærket, at der mangler en chatklient og en kalender.

Japanske Sharp har produceret telefonerne for Microsoft, men det ser ud til at salget har været meget begrænset. Der er angiveligt kun solgt mellem 1.000 og 10.000 eksemplarer. Det skal sammenlignes med, at Apple har solgt 1,7 millioner eksemplarer af iPhone 4 på tre dage. Teleselskabet Verizon har allerede reageret ved at sænke prisen for de to Kin-modeller med 50 pct.

Hos Microsoft har man nok fortrudt købet af Danger. Sidste år blev firmaets mest populære produkt, Sidekick, ramt af et meget stort nedbrud, der efterlod kunderne uden adgang til deres kalender, adressebog og andre vigtige data i mere end en uge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere