”Lobbyisterne nærmest belejrer mit kontor.”
Sådan siger Morten Løkkegaard, tidligere tv-vært hos DR og nu EU-parlamentariker for Venstre. Han er blot én af mange, som til daglig mærker presset fra lobbyister, der enten vil intensivere jagten på netpirater, ændre ophavsretten eller forsøge at undgå at blive hvirvlet ind i kampen.
Der er nok at kæmpe om. Som ComON vil berette i denne artikel, har EU flere initiativer mod pirater i skuffen, og EU-parlamentarikerne kan derfor se frem til en konstant belejring fra Hollywoods lobbyister og deres modstandere. ComON vil også fortælle om nogle nøglepolitikeres syn på piratjagten og ophavsretten.
EU-Parlamentet forsøgte tidligere at indføre et de facto forbud mod 3-strikes, men det lykkedes rettighedshaverne, Frankrig og Storbritannien at slippe for et krav om, at myndighederne skal forbi en domstol for at kappe en borgers internetforbindelse. I stedet endte EU-loven med at indeholde en simpel anbefaling om, at en kappesag mindst skal forbi et uafhængigt nævn á la det Franske Hadopi-organ.
Inden for de kommende uger vil EU offentliggøre en meddelelse om kampen mod netpirater. Dokumentet vil afsløre EU-Kommissionens kommende tiltag mod netpirater.
”På dette tidspunkt kan jeg blot sige, at meddelelsen vil udstikke den fremtidige handling i det indre marked for at håndhæve ophavsretten, og specielt måder at styrke den europæiske observatorie (overvågning, red.) omkring kopivarer og pirateri,” skriver Chantal Hughes, talsmand for den ansvarlige EU-kommissær, franskmanden Michel Barnier, der er kommissær for det indre marked.
Fremtidig ændring i piratjagt?
EU-Kommissionen vil i samme åndedrag åbne en høring for en ændring af EU's direktiv for håndhævelse af ophavsret. En ændring af direktivet forventes søsat om et års tid. Frem til da vil en del af EU's mere end 10.000 lobbyister forsøge at printe idéer ind i embedsmændenes hjerner.
Næste år vil EU-Kommissionen desuden fremlægge to andre direktiver, der kan få stor betydning for musik-, film og andre indholdsindustrier. Mange nettjenester lanceres først i USA og siden - måske - i Europa, og eventuelt også i Danmark. Nogle kommende EU-initiativer kan måske lette processen.
Det ene forslag til ny EU-lovgivning skal forbedre mulighederne for at lancere indhold på internettet. Michel Barnier har lagt op til, at vi stadig skal have nationale ordninger for ophavsret, men at en "kvikskranke" skal gøre det nemmere for online-tjenester at etablere sig på tværs af grænserne i Europa. Det andet direktiv skal tage sig af problemet med, at brugere af indhold ikke altid kender forfatteren - hvem skal så modtage pengene? Disse produkter kaldes forældreløse, eller på engelsk "orphan works". Indtil videre ved vi blot, at EU arbejder på at lette muligheden for at bruge forældreløse værker til ikke-kommercielle tjenester.
En del af unionens plan er også at sikre europæiske arbejdspladser ved at sprede principper om ophavsret til lande uden for Europa - hvilket også er sket med ACTA-traktaten.
Den franske forbindelse
Kommissærens franske ophav kan styrke Hollywood og musikindustriens interesser, mener en iagttager fra Bruxelles, der har kendskab til EU-Kommissionens dynamik, men som ønsker at være anonym. Egentlig skal EU-kommissæren ikke presse initiativer igennem efter påbud fra hjemlandet, men ligesom den tidligere danske EU-kommissær Mariann Fischer Boel var kendt for sit forsøg på en liberalisering af landbrugspolitikken - hvilket faldt i tråd med Danmarks ønsker - så er den franske kommissær også opsat på optrappe kampen, mener iagttageren.
”Michel Barnier er venner med Sarkozy, og han er gift med Carla Bruni,” siger iagttageren med henvisning til den kendte sangerinde, som den franske præsident er gift med.
Men det burde vel ikke spille en rolle, eftersom EU-kommissærerne skal være uafhængige af deres egne lande?
”Det er rigtigt, men lad os sige, at det komlicerer tingene,” siger iagttageren om den franske forbindelse.
EU har altså tilsyneladende en kommissær, som er lydhør over for rettighedshaverne. Det betyder dog langt fra, at rettighedshaverne egenhændigt kan føre fyldepennen i EU-Kommissionen. De øvrige 26 kommissærer skal stadig godkende de enkelte forslag, og derefter skal et lovforslag forbi både EU-Parlamentet og EU-landene i rådet, før de kan træde i kraft.
Fransk modstander af 3-strikes
Netop EU-Parlamentet må betegnes som en hård nød for lobbyister fra rettighedsindustrien. Under sidste års forhandlinger om Telekompakken, hvor slaget om 3-strikes stod, var den franske socialist og tidligere kulturminister Catherine Trautmann en ihærdig modstander af 3-strikes.
”Næste år bliver meget kritisk,” siger Catherine Trautmann, der i dag er stedfortræder i udvalget for industri, forskning og energi, ITRE.
Den indflydelsesrige franskmand nævner blandt andet debatten om netneutralitet, som EU i den kommende tid skal definere retningslinjer for – altså indføre de facto regler for det frie internet med og adgangen til nettets mange tjenester. Derudover skal Telekompakken falde på plads som lovgivning i de enkelte lande. Hun mener – ligesom andre – at der ikke vil blive rykket ved princippet om 3-strikes, hvor det anbefales, at kun et uafhængig nævn i dag kan kappe borgeres netforbindelse.
”Det bliver meget vanskeligt for nogen at fjerne dette solide fundament,” siger hun om Telekompakken.
Musikere og filmskabere bør finde nye måder at tjene penge på, mener Catherine Trautmann. Hun mener ikke, at eksempelvis P2P-brugere vil gå ned i pladebutikkerne igen, hvis de bliver truet med straf. Dét sagde hun til rettighedshaverne under forhandlingerne om 3-strikes i forbindelse med Telekompakken, forklarer hun.
Du ønsker at dræbe os
Rettighedshaverne så til gengæld Catherine Trautmann som en fjende.
“De sagde, at jeg ønskede at dræbe dem. Det var meget hårdt for mig, for jeg var engang kulturminister. Men jeg svarede dem, at de bliver nødt til at skabe et nyt system – for ellers dør de. Hvis de ønsker en god lovgivning, så må de lære at forstå den verden, de lever i. Det er nemt at ønske at bevare et system, men det er meget sværere at skabe et nyt,” siger Catherine Trautmann.
Hun nævner selv tanken om ”global license” som et mulighed. I Frankrig har nogle socialister foreslået at indføre systemet, hvor eksempelvis P2P-brugere lovligt kan fildele mod, at de betaler et fast vederlag som en del af deres internetabonnement.
Hendes pointe om, at det er svært at skabe et nyt system, bliver dog for alvor tegnet skarpt op, da ComON spørger den franske toppolitiker, hvordan hun forestiller sig, at en ”global license” skulle indføres.
”Vi er ikke klar endnu, og hvis man melder noget ud, så har du straks hele polemikken,” siger Catherine Trautmann, der altså foreløbigt blot inviterer rettighedshavere og forbrugere til en debat om fremtidens rettighedssystem.
Danskere er belejret af lobbyister
To af de danske EU-politikere, som er involveret i kampen om copyright, er venstremanden Morten Løkkegaard og socialdemokraten Christel Schaldemose. De er begge ude for, at lobbyister henvender sig til dem for at bede om et møde. Det kan være lobbyister, der er betalt af Hollywood. Motion Picture Association of America - hadeobjektet for mange pirater - har en international afdeling, hvor sidste del af navnet er sløjfet, så de hedder Motion Picture Association (MPA). De er aktive i Bruxelles. Også Johan Schlüter, advokaten fra den danske Antipiratgruppe, har haft et møde med Christel Schaldemose. Teleselskaberne er også fedtet ind i spørgsmålet, fordi de frygter, at de kan ende som piratpoliti, hvilket allerede er set i lande som Irland. Der er også organisationer, der arbejder rendyrket med it-spørgsmål og derfor også er interesseret i copyright. BEUC, som det danske Forbrugerrådet er medlem af, er også aktiv. Forbrugerorganisationen forsøger at undgå ordninger som 3-strikes og i stedet få bedre og flere produkter.
"Det er suverænt det område, jeg har oplevet flest lobbyister på. Det er helt overvældende. Det var fra dag et. Både i antal og inderlighed, altså engagement," siger Morten Løkkegaard, som blev medlem af parlamentet sidste år og blandt andet har sæde i kulturudvalget.
Kommer lobbyisterne med ønsker til, hvad de vil have?
"Nej, det er ikke sådan, at de siger: Vi vi have dét og dét. De fleste lobbyister er mere advancerede," forklarer Morten Løkkegaard.
Over for ham præsenterer de blot deres interesser for at sikre, at han kender dem og deres ståsted, forklarer venstrepolitikeren. Han får så mange forespørgsler på møder om copyright, at han må afvise nogen, hvis han føler, at han allerede har fået præsenteret holdninger fra samme lejr.
"Det er svært at komme til. Vi har lidt tid, og der er mange mennesker," forklarer Morten Løkkegaard.
Den tidligere mediemand, som nu er blevet en magtmand, har allerede været med i et udvalgsarbejde omkring håndhævelsen af ophavsretten og forventer også for fremtiden at engagere sig i konflikten. Han mener, at det er vigtigt at ensrette reglerne i EU, så der ikke er lige så mange ophavsretsregler, som der er medlemslande.
"Det vil være en stor fordel, hvis man kan lave et stort regime," siger Morten Løkkegaard om muligheden for fælles copyrightsregler.
Men når fælles copyrights-regler og fornuftige forretninsmodeller er på plads, så skal der også være en konsekvens, altså en straf, til folk, som ulovligt henter filer, siger han.
"Der er en hel generation af unge mennesker, der ikke forstår, at det, de gør, er ulovligt," siger Morten Løkkegaard, som dog klart afviser 3-strikes som straf.
"Klarhed, konsekvens og så i øvrigt smarte modeller. Det er nøgleord for mig," indkapsler Morten Løkkegaard sin tilgang til rettighedsspørgsmål.
Mange penge på spil
Socialdemokraten Christel Schaldemose sidder i udvalget for det indre marked, som også skal tage konkret stilling til mange af de initiativer, som kommissær Michel Barnier smider på bordet. Udvalgene er parlamentets maskinrum, hvor langt de fleste detaljer i lovgivningen bliver filet til, og derfor får udvalgsmedlemmerne stor interesse fra lobbyister.
"Jeg er opmærksom på, at der er rigtig mange penge på spil," siger Christel Schaldemose, der godt kan frygte, at rettighedshaverne kan forsøge at vinde opbakning bag modeller som 3-strikes.
"Derfor er der ikke nogen, der stopper dette, før det er slået fast, at vi ikke accepterer 3-strikes," siger Christel Schaldemose, der er skuffet over en betænkning fra EU-Parlamentet dette efterår ikke kritiserede 3-strikes.
Hun forklarer, at hun forsøger at lytte til alle lejre og deres lobbyister, men hurtigt selv finder ud af, hvem hun bør lytte mest til. I sager omkring netpirateri kan det være forbrugerorganisationer.
"Jeg frygter, at man skyder med kanoner mod gråspurve," siger Christel Schaldemose om sin holdning til 3-strikes.
EU som kølle
I det hele taget lytter Christel Schaldemose gerne til personer, der ikke har direkte kommercielle interesser i en sag, siger hun. En af dem kunne være franskmanden Jérémie Zimmermann. Han er drivkraft bag bloggen La Quadrature du Net, som har etableret sig som en af de mest kendte europæiske tilhængere af det frie internet, retten til netadgang og en grundlæggende reform af copyright-systemet.
"Jeg er ikke lobbyist," siger Jérémie Zimmermann, der hellere ser sig selv om en del af en borgerbevægelse.
Han har fra tid til anden direkte kontakt til politikere, men forsøger mest at puste til ilden hos andre netaktivister ved eksempelvis at få dem til at kontakte deres politikere. Det lykkedes i sådan en grad under kampen om 3-strikes, at politikerne fik lige så mange mails og opkald fra borgere, som de ellers kun normalt ville få, når det handler om dyrevelfærd.
Jérémie Zimmermann var en af de mest ihærdige fortalere for et EU-forbud mod 3-strikes. ComON har spurgt ham, hvorfor Frankrig ifølge ham ikke burde have lov til at tage netadgangen fra netpirater uden at blive generet af unionen. Hans svar er, at tiltag mod netpirateri ikke blot er et nationalt spørgsmål.
"Underholdningsindustriens lobbyister bruger verden over dét, vi kalder "lovgivningsmæssig bootstrapping". Altså indfører en lovgivning i et land for at retfærdiggøre dets spredning," siger Jérémie Zimmermann.
"EU kan minde medlemslande om, at nogle principper ikke bør angribes," mener netaktivisten.
