Gartner: It-sikkerhed er præget af hype

Gartner mener at mange virksomheder uden grund holder sig tilbage fra at bruge nettets muligheder fordi de frygter sikkerhedstrusler som ikke eksisterer.

Sikkerhedsbranchen er stadig domineret af hype, mener konsulentfirmaet Gartner, som efterlyser en realistisk vurdering af sikkerhedsrisikoen i forbindelse med nye teknologier. På Gartners IT Security Summit i denne uge i Washington D.C. har firmaet udpeget de fem mest udbredte misforståelser når det gælder it-sikkerhed.

»Mange virksomheder venter med at implementere nye produktivitets-fremmende teknologier, som trådløse lokalnetværk og IP-telefoni, fordi der har været så meget hype omkring de potentielle trusler mod sikkerheden,« kommenterer Gartners chef-analytiker Lawrence Orans.

På listen over de fem største misforståelser ligger sikkerhedsproblemer med ip-telefoni på førstepladsen. Gartner mener at det er meget usandsynligt at ip-samtaler kan aflyttes, og det kræver, at angriberen befinder sig i det samme lokalnetværk.

Heller ikke mobil malware - internet-orme og vira som angriber mobiltelefoner - bør få den it-ansvarlige til at ligge vågen om natten. Ifølge Gartner har antivirus-firmaerne overdrevet truslen fra mobile vira, og desuden bør virus-beskyttelsen ikke ligge på den enkelte enhed, men i selve netværket.

På tredjepladsen kommer de såkaldte »Warhol orme«, som f.eks. SQL Slammer, der inficerede alle sårbare maskiner på internet i løbet af få minutter. Mange virksomheder tør ikke bruge internet til kritisk trafik, fordi de frygter at en orm som SQL Slammer kan få hele nettet til at bryde sammen. Men Gartner mener, at denne frygt er ubegrundet.

Gartner advarer desuden mod at tro, at de nye lovningsmæssige krav til it-systemer automatisk fører til højere sikkerhed. Virksomheder bør i stedet fokusere på at købe software med færre sikkerhedshuller.

Den sidste udbredte misforståelse er, at det er usikkert at forbinde sig til trådløse hotspots. Gartner anbefaler at bruge access-points med 802.1X-kryptering og installere klient-baseret software, f.eks. fra AirDefense eller AirMagnet, som reducerer risikoen for at forbinde sig til et falsk access-point.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere