Vi skal ikke acceptere USAs adgang til europæiske cloud-data

Europæiske politikere vil have en løsning på den knudrede jura i skyen.

Amerikansk lovgivning skal ikke trumfe den europæiske.

Det kræver eu-parlamentariker i lyset af Microsofts udmelding i sidste uge.

Microsoft bekendte kulør og fortalte, at firmaet sagtens kunne komme i en situation, hvor det var tvunget til at udlevere kunders data til de amerikanske myndigheder - og så selv om data reelt er placeret i Europa. Microsoft kunne tilmed blive tvunget til at holde det hemmeligt for kunderne, at deres data er blevet overleveret eller tjekket af de amerikanske myndigheder.

Det sætter en streg under, at cloudcomputings største udfordring er gamle regler i en ny verden.

Det paradoksale i situationen er, at europæerne er dækket ind under databeskyttelsesdirektivet, der siger, at europæerne har krav på at vide, hvornår deres personlige oplysninger er blevet lækket. På den anden side af atlanten har amerikanske myndigheder den såkaldte Patriot Act, der giver beføjelser til at få adgang til data - uden at informere om det. Det er så stort et sammenstød af regler, at kommissær Viviane Reding straks bør tage arbejdshandskerne på.

"For betyder det her, at kommissionen mener, at den amerikanske Patriot Act står over det europæiske databeskyttelsesdirektiv? Hvad vill kommissionen gøre for at rette op på denne situation og sikre, at de europæiske regler rent faktisk bliver håndhævet, og at lovgivning i andre lande ikke kommer før EU-lovgivningen?" spørger Sophia In't Veld, et hollandsk parlamentsmedlem og medlem af komiteen for borgerrettigheder.

Det er langt fra nok til at berolige parlamentsmedlemmet, at for eksempel Microsofts danske topchef Klaus Holse Andersen, siger, at virksomheder ikke skal bekymre sig om risikoen for, at sky-data kommer i hænderne på udenlandske myndigheder, fordi vi lever i demokratiske lande, hvor ting bliver reguleret efter gældende love.

Det hjælper heller ikke, at en anden aftale, Safe Habor, der også skal regulere, hvilke data, der forlader EU, ifølge eksperter har så mange undtagelser, at den reelt ikke er det papir værd, som den er skrevet på. Den vil også bliver trumfet af den amerikanske Patriot Act.

"Jeg håber virkelig, at kommissær Reding vil reagere hurtigt, for der er tale om et meget vigtigt område. Det handler jo grundlæggende, om Europa kan hånhæve sine egne love på sit eget territorie eller om andre landes love kommer før. Jeg håber, at kommissæren vil sikre, at USA og andre lande vil respektere vores love på vores jord. Jeg kan ikke forestille mig, at USA ville finde det specielt morsomt, hvis vi havde mulighed for snage i amerikansk data opbevaret i USA," siger Sophia In't Veld.

Kommissæren har endnu ikke besvaret forespørgslen.

Det er Microsoft, der klart melder ud, at cloudcomputing rummer risikoen for, at data kan tilgås af flere landes myndigheder, men firmaer som Facebook, Google og en lang række andre firmaer, der driver forretning fra USA, kan også få knarvorne, udenlandske kunder, hvis der ikke kommer styr på lovgivningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren