Artikel top billede

Rygte: Facebook vil overtage Skype

Facebook vil måske betale fire milliarder dollar for Skype. Google skulle også være interesseret.

Både Facebook og Google overvejer angiveligt at købe Skype eller danne et joint-venture med selskabet. Det melder Reuters med henvisning til to anonyme kilder. En af kilderne fortæller, at Facebook-chef Mark Zuckerberg har deltaget i interne drøftelser om at købe Skype. En anden kilde oplyser, at Facebook har kontaktet Skype for at etablere et joint-venture.

Det anslås at prisen for Skype vil ligge mellem tre og fire milliarder dollar. Skype forbereder stadig en børsnotering i anden halvdel af 2011, der forventes at indbringe omkring en milliard dollar. Men det har altså angiveligt ikke afholdt Skype fra at forhandle om et muligt salg.

En anonym kilde fortæller til Reuters, at Google også har ført forhandlinger om et joint-venture med Skype.

Forhandlingerne med både Facebook og Google befinder sig stadig i en tidlig fase, og det er uklart om der bliver tale om et salg eller en form for joint-venture, eller om Skype vil fortsætte med den planlagte børsnotering, melder Reuters.

Ingen af de involverede selskaber har ønsket at kommentere sagen overfor nyhedsbureauet.

Skype blev startet af danske Janus Friis og svenske Niklas Zennström og senere solgt til eBay, hvilket regnes som et af it-historiens største fejlkøb. I 2009 valgte eBay så at sælge Skype til en gruppe af investorer.

Både Facebook og Linkedid har planer om en børsnotering i den kommende tid. Det største sociale netværk i Kina, Renren, har netop haft en forrygende børsdebut, hvor aktierne steg 57 pct. på den første dag.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.