Artikel top billede

NemID skal sikre Den Blå Avis og QXL mod fuskere

Papkortet skal vise sælgerens sande identitet.

NemID vil for fremtiden gøre det nemmere for internethandlende at føle sig mere sikre. Både onlineauktionen QXL og brugtsalgssitet dba.dk vil implementere NemID til at verificere identiten på deres handlende.

DanID, der står bag NemID, har fra starten kontaktet store danske virksomheder for at få dem til at købe NemID-ydelsen, så det er en sejr for selskabet, der er ejet af bankerne, at få de to, store portaler til at bruge NemID.

Inden udgangen af marts regner QXL med at have implementeret deres NemID-løsning, så brugere kan verificere sig med nogle nemme klik og indtastninger. I dag sender QXL breve ud for at bekræfte brugernes identitet, så NemID-løsningen er tænkt som et billigt og nemt alternativ.
 

QXL forsinket

Aftalen mellem DanID og QXL kom allerede på plads sidste år, men det er først i foråret, at papkortet kommer i funktion på onlineauktionen.

"Vi har været lidt forsinket. Vi havde et ønske om at bruge NemID i efteråret, men vi havde ikke ressourcer til at føre det ud i livet," forklarer Mariann Svendsen, kundeservicechef hos QXL, til ComON.

Hun vil ikke oplyse, hvor mange brugere, de forventer vil bruge NemID. Det er en forretningshemmelighed, siger hun.
 

DBA.dk bruger NemID inden sommeren

DBA.dk, der har mere end en million brugere om måneden, aftalte også sidste år at bruge NemID og regner med at have udviklet og implementeret deres NemID-løsning inden sommer. Brugerne vil logge sig på som normalt, men kan vælge at verificere deres identitet med NemID, skriver Politiken. Dermed kan potentielle købere se, om en sælger vitterligt er dén person, som vedkommende giver sig ud for. Dét vil mindske fusk og salg af hælervarer på dba.dk, håber sitet, fordi annoncerne bliver personhenførbare.

Danskere, der overvejer at købe en genstand på dba.dk, kan således vælge kun at se NemID-verificerede salgsannoncer.

"Det er et markant sikkerhedsløft," siger Simon Karsø, kommunikationschef hos DBA.

"Vi håber, at mange vil bruge løsningen," forklarer han over for ComON.

I dag giver DBA.dk brugerne mulighed for at cpr-validere sig, men med NemID får sikkerheden et nøk opad, mener Simon Karsø.
 

To betalingsløsninger

DanID har to betalingsløsninger for virksomheder, som overvejer at bruge NemID. Enten kan man betale 3,12 kroner om året pr. bruger, eller også kan man betale en krone pr. gang, NemID bliver brugt.

"Virksomheder skal gøre op med sig selv: Er mine kunder inde mere end tre gang hvert år?," forklarer Jette Knudsen, pressechef for DanID.

Jette Knudsen forklarer, at virksomhederne som udgangspunkt ikke kan lave NemID-aftaler med DanID, der afviger fra de betalingsløsninger.

Prismodellen er forskellige fra den gamle ved Den Digitale Signatur, som TDC i sin tid stod for. Med den gamle logon-løsning betalte virksomheder 2, 4 eller 6 kroner pr. bruger pr. år. Jo flere brugere, jo billigere var løsningen.

På nuværende tidspunkt har lidt over 100 virksomheder - udover bankerne og pengeinstitutterne - valgt at bruge NemID til løsninger på deres websites. Det er eksempelvis fagkasser, datingportaler og Klasselotteriet.

Konkurrenter til DanID har tidligere over for ComON kritiseret, at prisen for at bruge NemID var så lav, at det er svært at konkurrere med løsningen. Det er et problem, lød kritikken, fordi NemID er delvist statsfinansieret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere