Internet Explorer 7 sender web-adresser til Microsoft

Den kommende Internet Explorer 7 sender alle indtastede web-adresser til Microsoft for at kontrollere, om der er tale om phishing-sites.

Internet Explorer 7 sender informationer om hver webside som du besøger til Microsoft. Det sker for at tjekke, om der skulle være om en fupside, som phishere bruger til at samle kreditkortnumre eller andre data. Det er Microsofts projektchef for sikkerhed i Internet Explorer, Rob Franco, der har afsløret den nye funktion i et blog-indlæg.

I modsætning til andre anti-spyware produkter, som med periodiske mellemrum henter en liste med tvivlsomme sites og bruger denne liste til at kontrollere de besøgte sites, foretager Microsofts phishing-filter et såkaldt realtime-tjek - den indtastede web-adresse sendes til Microsoft og sammenlignes med en database over phishing-sites i det øjeblik, den indtastes i browseren.

Ifølge Rob Franco er det ikke tilstrækkeligt at overføre en opdateret liste til computeren med jævne mellemrum, for phishere opretter nye sites på timebasis og listen kan derfor hurtigt blive forældet. Desuden vil det kræve en meget stor kapacitet, hvis millioner af Internet Explorer-brugere samtidig skal downloade en stor liste med web-adresser.

Men forestillingen om, at alle indtastede web-adresser sendes til Microsoft, vil sikkert fremkalde skepsis fra mange brugere. Microsoft skynder sig derfor at forsikre, at der er mulighed for at slå anti-phishing-funktionen fra. Desuden bliver informationerne sendt over en krypteret SSL-forbindelse, og følsomme oplysninger bliver frasorteret på forhånd.

Internet Explorer 7 vil også indeholde en jævnlig opdateret »known-safe-liste«, og alle sites, som er på denne liste, bliver ikke tjekket med anti-phishing-funktionen.

Forleden meddelte Microsoft, at en betaversion af det nye Phishing Filter bliver tilgængelig som en tillægs-applikation til MSN Toolbar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.