Internet som database

Database-centrerede hjemmesider er fremtiden på Internet

Internettet er midt i en stille, men effektiv forvandling. På server-siden erstattes HTML-filerne af databaser, der befolker tomme web-skabeloner med data. Nøglen til denne dramatiske forvandling, fra flade filer til dynamiske datatabaser, ligger i forskellen mellem et filsystem og et moderne, relationelt database-system. Fremover vil de traditionelle fil-strukturer og styresystemer som Windows i stigende grad miste deres betydning, til fordel for helt nye, database-baserede informationssystemer. Databaser bringer struktur, logik og overskuelighed, hvor filsystemer er indbegrebet af det modsatte; en samling filer og foldere, ordnet uden matematisk sammenhæng, kun udstyret med meget begrænsede søgefunktioner. Filsystemet er åbent og sætter ingen grænser for, hvad man kan gemme hvor; databasen tvinger til at tænke i logiske baner og ordne efter system, med tanke på, hvordan informationerne skal trækkes ud igen.


Statisk vs. dynamisk


En statisk, filsystem-baseret hjemmeside består af en samling filer, dokumenter og billeder i forskellige formater, der er strøet i nogle foldere på en web-server. De enkelte web-dokumenter, kodet i web-sproget HTML, indeholder tekster og andre informationer, og ligger ofte spejlet i en lokal folderstruktur på den arbejdsmaskine, hvorfra hjemmesiden opdateres og videreudvikles. I den stund, hvor nyt indhold skal tilføjes til web-siderne - hvilket kan være op til flere gange dagligt - skal de lokale web-dokumenter opdateres og kopieres ud på serveren i de rigtige foldere. Bearbejdning af filerne kan enten foregå direkte i en tekst-editor, hvilket forudsætter HTML-kendskaber hos medarbejderen, eller i et visuelt web-værktøj, som Microsoft FrontPage, som også kræver noget indlæring. Arbejdsprocessen med at finde, åbne, ændre, gemme og FTP-kopiere filerne ud på serveren er langsom og ineffektiv - en stor del af tiden går med trivielle opgaver, der ikke har med den egentlige opdateringsopgave at gøre.


Den statiske web-side kendetegnes ved, at indholdet ikke skifter, før nye filer kopieres over på serveren, samt at det fremviste dokument (eksempelvis startsiden default.htm) ligger i en folder på serveren i samme form, som vises hos web-brugeren. Den database-centrerede, dynamiske hjemmeside fungerer fundamentalt anderledes; her adskilles informationer og deres præsentation, processen med at lagre og opdatere og den fremvisning, som foregår i browseren. Web-serveren sender stadig ganske almindelige HTML-filer med tekst og billeder til browseren, men filerne stammer ikke fra en folder på serveren, men genereres automatisk i det øjeblik, hvor de kaldes. En detaljeret forespørgsel i SQL (Structured Query Language) fortæller serveren, hvilke informationer den skal trække ud af databasen, som parres med en tom skabelon, der indeholder HTML-koder samt pladsholdere for informationerne, og det færdige resultat sendes som almindeligt web-dokument over nettet.


Database-systemet i Internet-regi bringer mange fordele. Informationerne ligger i de fleste tilfælde samlet i een database-fil, og flyder ikke i et utal af filer i mange foldere. Databasen medbringer mægtige søgefunktioner, ikke bare på fuldtekst, men også efter dato, type og mange andre kriterier, som man kan definere, når man opretter tabellen i databasen. Skabelon-modellen betyder, at design-ændringer ikke længere skal gennemføres på flere hundrede filer; web-designeren skal kun opdatere skabelonen, hvorefter ændringen spejles på alle sider, som fodres med denne skabelon-fil.


Database-centrerede web-steder kan opdateres på helt andre måder end traditionelle hjemmesider. Et "opdaterings-interface" betyder, at hver medarbejder får kodeords-beskyttet adgang til en opdaterings-side, hvor man kan skrive, ændre og slette data i databasen. Igen skal man huske, at informationernes faktiske lagring - i en tabel i databasen - og den "model", som man arbejder med, ikke behøver have det fjerneste med hinanden at gøre. Formularen signalerer ikke, at der "under køleren" gemmer sig et komplekst database-system, snarere tværtimod. Opdatering sker nemt og hurtigt med få felter, eksempelvis "Produktnavn", "Fabrikant" og "Pris", hvor kravene til medarbejderens edb-kendskaber nærmer sig et absolut minimum. Hvis man kan betjene en Internet-browser, og skrive tekst i tekstfelter på en web-side, kan man også styre en database-baseret hjemmeside.


Formularen til inddatering i databasen befinder sig på serveren, og kan selv være sammensat af data fra databasen, hvor felterne eksempelvis sammensættes ud fra, hvilke rettigheder den enkelte medarbejder har. I det øjeblik, hvor man klikker på "Publicer" eller en tilsvarende knap, bliver de indtastede informationer skudt ind i databasen i samme sekund. Ændringen afspejles i samme øjeblik på hjemmesiden; uden tidsforskydning bliver informationerne præsenteret på nettet.


De nye værktøjer


Internet-databaser kræver helt nye værktøjer, som hjælper udvikleren med at forfatte de komplekse forespørgsler, der er nødvendige for at trække informationer fra databasen. Mens både den opdaterings-ansvarlige medarbejder hos virksomheden og slutbrugeren benytter web-sider, der ligner alt andet end en database, skal systemudvikleren stadig beskæftige sig med database-udvikling og formulering af SQL-forespørgsler. En ODBC (Open Database Connectivity) adresse skal indrettes på serveren, som peger på den ønskede database-fil. Et database-system skal udvælges - det kan være Microsoft Access, men også mere komplekse systemer som Microsoft SQL Server eller Oracle. Endelig skal man udvælge et applikations-system, der ofte er knyttet tæt til valget af web-server. Et tidligt system fra Microsoft var Internet Database Connector (IDC), der efterhånden bliver afløst af Active Server Pages (ASP), som understøttes af de fleste servere på markedet. Cold Fusion fra Allaire er et andet system, der har vundet stor popularitet.


Applikations-miljøer er tæt knyttet til begrebet "server-side scripting". De fleste web-programmører har stiftet bekendskab med scripts, ofte i sproget JavaScript, der afvikles dynamisk i browseren. Active Server Pages, Cold Fusion og andre applikations-systemer betyder, at scripts kan afvikles direkte på serveren, og indholdet indsættes i web-dokumenterne, inden de sendes fra serveren til browseren. Denne dynamiske befolkning af dokumenter med data er nødvendig, når man arbejder med databaser; princippet er jo netop, at informationerne hentes fra databasen og indsættes i det øjeblik, hvor de behøves. En ASP-side indeholder kode i JavaScript eller Visual Basic Script, der overgiver en SQL-forespørgsel til databasen og modtager de bestilte informationer, som erstatter pladsholdere på siden.


En ny generation af web-værktøjer sammenfatter alle arbejdstrin, der er involveret i udviklingen af komplekse database-centrerede web-miljøer, fra oprettelse af tabeller i databasen til installering af ODBC, formulering af SQL-forespørgsler og kodning af server-side scripts. Microsoft har netop lanceret Visual Interdev 6.0, et omfattende udviklingsmiljø, hvor designeren selv bestemmer, om man vil arbejde i et kode-frit miljø eller selv programmere de nødvendige scripts. Et andet, fremragende værktøj er Drumbeat 2.0, som integrerer web-design, dynamisk HTML, scripts på klient- og server-siden og database-forespørgsler under en samlet hat (læs også artiklen om Drumbeat). Begge af de førnævnte systemer kan håndtere ASP-filer. Cold Fusion er et seriøst alternativ, der retter sig mod web-udviklere med kendskab til HTML, der ønsker en nem og hurtig måde at indsætte dynamisk indhold i deres dokumenter.


Oracle8i


Oracle er verdens førende leverandør af database-systemer. Ifølge firmaets egne tal benytter 80 pct. af de største hjemmesider Oracle-databaser til e-commerce og dynamisk opdatering af indhold. Oracle8i er den nyeste generation af firmaets database-programmer, som ifølge direktøren, Larry Ellison, indvarsler "det sidste stade i computer-systemernes udvikling". Først kom de store mainframe-systemer, dernæst klient-server modellen og nu, ifølge Oracle, flyttes hele maskinkraften ud på Internet. Firmaet har længe advokeret for, at brugerne skulle udstyres med små netværkscomputere, de forkætrede NC'ere, der trækker informationer fra centrale databaser på Internet. NC'en ligger i dødvande som teknologi, men Oracle8i har potentialet til at ændre dagens edb-systemer.


Database-systemet kombinerer en lettilgængelig, grafisk brugerflade med den relationelle models strenge logik og krav om struktur i informationerne. Oracle8i ligner mere et styresystem end en database. Programmet indeholder et fuldstændigt, Java-baseret filsystem, Internet File System (iFS), og en Java-fortolker, som betyder at man kan skrive programmer "til" Oracle8i. Ellison fortalte på en præsentation af produktet i sidste måned, at det fuldstændig isolerer brugeren fra styresystemet. Man kan trække filikoner direkte over i databasen, og filer i alle formater og størrelser gemmes og sorteres i tabellerne. Oracle8i indekserer filerne og tillader brugeren at formulere avancerede filsøgninger. Man kan eksempelvis søge efter en tekst, der enten ligger i et elektronisk brev, tekstdokument, database-post eller regneark - med samme søgeoperation.


Oracle8i leveres med et udviklingsmiljø, WebDB, der simplificerer udviklingen af komplekse Internet-applikationer. Oracle håber, at det nye program kan etableres som det primære Internet-relaterede database-system - og det meget tyder på, at firmaet har gode chancer for at få succes i en verden, hvor databaser spiller en større og større rolle.

    Læses lige nu

      Annonce

      Netcompany A/S

      Network Engineer

      Nordjylland

      Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

      Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

      Københavnsområdet

      Netcompany A/S

      IT Consultant

      Midtjylland

      Computerworld Events

      Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

      Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
      Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
      Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
      Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

      Andre events | Charlottenlund

      Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

      Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

      It-løsninger | Online

      ERP Insights 2026

      Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

      Se alle vores events inden for it

      Navnenyt fra it-Danmark

      Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

      Maria Juliane Friedrichsen

      Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

      Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

      Allan Kimmer Jensen

      Norriq Danmark A/S

      Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

      Anne-Sofie Andreasen

      Elbek & Vejrup A/S

      Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job