Salget er godkendt: Norlys-ejede Sinal køber 135.000 fiberkunder

Konkurrencemyndighederne har nu godkendt salget af Ewiis fibernet i Trekantområdet til Sinal, Norlys' fiberselskab. Det markerer afslutningen på et 20 år langt infrastrukturprojekt for Ewii.

Artikel top billede

(Foto: PR: Norlys/Sinal)

Et omfattende og langvarigt salgsforløb er nu endeligt på plads, efter Konkurrencerådet har givet grønt lys til, at energikoncernen Ewii kan gennemføre salget af sit fibernet til Sinal, der er Norlys' fiberselskab.

Det sker med virkning fra den 2. februar, hvor Sinal overtager det fulde ejerskab over Ewiis fibernet i Trekantområdet og de tilknyttede cirka 135.000 kunder.

Salget omfatter selve den fysiske fiberinfrastruktur, som Ewii gennem 20 år har gravet ned i veje og fortove i hele forsyningsområdet.

Dermed sætter Ewii punktum for et af sine største infrastrukturprojekter nogensinde – og siger samtidig farvel til omkring 50 medarbejdere, som fremover bliver en del af Sinals organisation.

“Vi har brugt knap 20 år på at udrulle fibernettet i hele vores forsyningsområde, så det er et kæmpe infrastrukturprojekt, som vi afslutter. Samtidig siger vi farvel til knap 50 gode kolleger, der nu skal passe på fibernettet i en ny organisation,” udtaler Ewiis administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn i en meddelelse.

Frygt for højere priser udløste krav

Salget har været under lup hos Konkurrencerådet, som i første omgang ikke kunne godkende fusionen uden en række betingelser.

Rådet vurderede, at opkøbet kunne føre til mindre konkurrence og højere priser for slutkunder i området, hvis ikke der blev taget skridt til at imødegå risikoen for markedsdominans.

Sinal har derfor måttet indgå aftaler om at afslutte det eksisterende samarbejde med syv antenneforeninger i området.

Disse foreninger havde hidtil haft Sinal som eneleverandør af bredbånd og tv, og Konkurrencerådet vurderede, at fusionen uden indgreb ville begrænse konkurrencen markant.

“Fusionen kunne kun godkendes, hvis Norlys fjernede risikoen for, at konkurrencen mellem fiber- og coax-nettene blev begrænset. Det har Norlys valgt at gøre ved at forpligte sig til at sikre, at antenneforeningerne får en anden leverandør af bredbånd og tv end Norlys,” udtalte Konkurrencerådets formand Christian Schultz i forbindelse med afgørelsen i august.

Sinal har nu stoppet samarbejdet med antenneforeningerne, og Konkurrencerådet har dermed givet den endelige godkendelse af handlen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Platform X - Danmarks nye store konference for enterprise-platforme

    For første gang: Computerworld præsenterer stærkt program for Platform X

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior Platform Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Nordjylland

    Lyngsøe Rainwear ApS

    ERP & E-commerce Systemansvarlig

    Midtjylland

    Nextway Software A/S

    Product Configuration Specialist

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg