De fleste Windows-brugere kender den blå dødsskærm, populært kaldet »blue screen of death«. Nu vil Microsoft tage en ny dødsskærm i brug i næste version af Windows, der indtil videre bærer navnet »Longhorn«. Den nye fejlmeldingsskærm vil være rød og vil kun fremkomme ved mere alvorlige fejl. Det skriver ZDNet.
Ifølge Michael Kaplan, der er Microsofts tekniske leder for globaliseringsinfrastruktur, skrifttyper og værktøjer, vil problemerne der fremkalder den røde skærm ikke berøre mange brugere. Ifølge ZDNet havde Kaplan fået fejlmeldingen fred ved at foretage »en mindre ændring indstillingsændring og ændret i registreringsdatabasen«.
Endnu er det uvist, hvornår Longhorn bliver sluppet ud til folket, men i Microsofts seneste udmelding hed det i slutningen af 2006, men udgivelsestidspunktet er løbende blevet udskudt.