10 teknologipatenter skal fjernes

10 brede teknologipatenter vurderes af The Electronic Frontier Foundation at modarbejde innovation inden for softwareudvikling og internetteknologi. Organisationen kræver, at patenterne fjernes.

Advokater, forskere og softwareudviklere under gruppen Electronic Frontier Foundation vurderer, at en række internet- og softwarerelaterede patenter hæmmer innovationen, og forhindrer udvikling af nye spændende produkter. Organisationen kræver, at 10 af patenterne fjernes.

De fleste af patenterne ejes af mindre kendte virksomheder, men der nævnes også enkelte store aktører, blandt andet Clear Channel, som har patent på en teknik til streaming af koncerter, som sker umiddelbart efter koncertens afslutning. En anden stor patentindehaver er Nintendo, som har patent på en teknik til afvikling af spil på håndholdte platforme.

Et eksempel på et patent, der er så bredt, at det for alvor kan hæmme nytænkning, er et patent tilhørende Acacia Research fra Californien. Her hedder det sig, at de har patent på "udveksling af digitalt indhold via internet, kabel, satellit eller andre metoder".

Det er ifølge en af gruppens advokater et grelt eksempel på, at patent- og varemærkestyrelserne ikke er grundige nok i deres analyser, før de giver en virksomhed patent på nye internet- og softwareteknologier.

"Traditionelt har The Patent and Trademark Office ikke formået at kontrollere patenterne lige så grundigt som eksempelvis ved patenter til kemiindustrien," siger Jason Schultz, advokat hos The Electronic Frontier Foundation.

Electronic Frontier Foundation har valgt de 10 patenter ud fra en liste med 200 forskellige patenter, som gruppens medlemmer har analyseret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere