Artikel top billede

Farmville-skaberen går på børsen

Guldfeberen er brudt ud. De store it-firmaer skovler penge ind.

Hvis man hører til dem som mener at internet-branchen er på vej ind i en ny boble ligesom for ti år siden, så kan den seneste udvikling på børsen i USA kun bekræfte denne tanke. I sidste uge var det LinkedIn, som gik på børsen og allerede på den første dag kunne fordoble sin aktiekurs.

I denne uge var det den russiske søgemaskine Yandex, der er større end Google i sit hjemland. Den næste kan blive Farmville-skaberen Zynga, der er ved at forberede sin børsnotering.

Det anslås at spilfirmaet har en værdi på mellem otte og ti milliarder dollar. Alene på Facebook har Zynga omkring 250 millioner spillere om måneden, som dyrker afgrøder i den virtuelle bondegård eller bygger byer i CityVille.

Zynga har fundet en ganske udspekuleret forretningsmodel, hvor det er gratis at spille, mens man skal betale for at skaffe sig bestemte fordele i spillene. Det har udviklet sig til en milliard-forretning for firmaet, som både er elsket og hadet i spilbranchen.

Det ventes at Zynga vil lande på den amerikanske børs i slutningen af juni – de store banker Morgan Stanley og Citigroup skulle allerede være i gang med forberedelserne.

Så vil det vise sig om Zynga kan gentage den succes som LinkedIn havde i sidste uge, hvor aktiekursen steg fra 45 til mere end 100 dollar i løbet af én dag. Dermed bliver LinkedIn aktuelt handlet til en værdi på mere end ni milliarder dollar.

Russiske Yandex havde sin børsdebut i USA tirsdag og her steg aktien med 55 pct. Den store Google-konkurrent har nu en markedsværdi på 12 mia. dollar.

Men den ultimative internet-børsnotering ventes i maj næste år, hvor Facebook sandsynligvis vil gå på børsen. Verdens største sociale netværk med over 600 mio. brugere har allerede nu en værdi på op mod 80 mia. dollar.

Midt i euforien er der også nogle analytikere, som advarer om at boblen kan briste ligesom ved årtusindskiftet, hvor aktiekurserne pludselig styrtdykkede.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.