Engang for lang tid siden i en galakse langt væk var der engang to browsere, der lå i krig med hinanden. På det ene tidspunkt sad den ene af dem, Netscape, på hele 80 procent af browsermarkedet. Det var før, Internet Explorer blev altdominerende og tævede Netscape ud af markedet. I dag sidder Microsofts browser på lidt under 90 procent af browsermarkedet som et intergalaktisk imperium.
Men nu vender Netscape tilbage for at skabe balance i kraften med version 8 af deres browser, og browseren kan nu hentes fra Netscape hjemmeside.
Som med betaen af Netscape 8 bygger browseren på både det gode og onde og kan derfor vise hjemmesider både med Mozillas Firefox-motor og Microsofts Internet Explorer-motor.
Ifølge ZDNet er Netscape baseret på version 1.0.3 af Firefox-browseren.
Netscape 8 gør også mere for at beskytte brugeren imod phishing, hvor ondsindede hjemmesider forsøger at lokke personlige informationer ud af folk, for eksempel deres kreditkortinformationer. Blandt andet tilpasses brugerens sikkerhedsindstillinger ud fra de sider, vedkommende besøger, baseret på lister over sider, der er registreret som ondsindede og sider, der er godkendte.
Derudover har browseren, ifølge Netscape selv, et forbedret forsvar mod spyware. Brugere af Netscape 8 vil blive advaret, hvis de besøger en ondsindet side. Skulle man vælge at få vist siden alligevel, vil den blive vist med Firefox-motoren og med blandt andet cookies og JavaScript slået fra.
Desuden er det blevet muligt at have flere startsider på en gang, som så vil blive åbnet i forskellige tabs, og browseren giver nu adgang til at søge på Google direkte fra værktøjslinjen.
Betaen af Netscape 8 er blevet downloadet af godt en million brugere, i den nye version er der primært foretaget »kosmetiske« rettelser. Netscape håber, at den nye browser vil blive downloadet mindst 15 millioner gange.
Her på ComON viser de første kørsler af Netscape 8 umiddelbart en større stabilitet og et pænere look end ved beta-versionen.
Premium
Det er blevet kaldt ”det største it-nedbrud i historien” og omkostningerne kan nemt løbe op i syv milliarder kroner: Men hvem skal betale for Crowdstrikes fejl?