Intel præsenterer ny platform til hjemmet

Intel har præsenteret et nyt koncept for fremtidens computer til stuen, som kan starte og slukke på mindre end et sekund.

På Intel Developer Forum (IDF) i San Francisco har Intel traditionen tro præsenteret et nyt design-koncept til fremtidens computere. Det nye koncept, kaldet Viiv, er en ny slags computer til digital underholdning, som skal finde sin plads lige under fjernsynet i stuen.

For at bære Viiv-mærket skal computeren opfylde en række krav - den skal naturligvis indeholde Intel-teknologi lige fra chipsæt til processor og bruge Microsofts Windows Media Center Edition som styresystem. Computeren skal kunne styres med en fjernbetjening og understøtte 5.1 surround lyd med mulighed for opgradering til 7.1.

Intel lover at man hurtigt kan tænde og slukke for pc'en (efter den første opstart) med et klik på en knap takket være en ny platforms-teknologi kaldet Intel Quick Resume Technology. I en demonstration på IDF tog det kun et halvt sekund at starte og slukke en tidlig prototype.

Den nye platform skal markedsføres efter samme model som Centrino-teknologien til bærbare computer, der kombinerer processor, chipsæt og wlan-kort.

»Efter succesen med Intel Centrino mobil-teknologien, vil vi igangsætte en lignende branding strategi til vores nye platform til det digitale hjem, der består af de seneste Intel teknologier. Intel Viiv teknologien markerer udgangspunktet, hvor innovation, en mængde digitale enheder, førsteklasses underholdning og state-of-the-art teknologi konvergerer og giver forbrugerne mere kontrol over oplevelsen af digital underholdning på deres egne præmisser,« kommenterer Don MacDonald, der står i spidsen for Intel Digital Home Group.

Mens Intel stiller meget strenge krav til computerens indmad, hvis den skal sælges under Viiv-navnet, kan den enkelte pc-producent til gengæld selv vælge, hvordan maskinens ydre skal formes. Det ventes at forbrugerne vil få adgang til Intel Viiv-baserede systemer i en række forskellige udformninger, lige fra små elegante designs, der minder om stereo-komponenter eller dvd-afspillere, til mere traditionelle desk-tops eller tower-designs.

Intel vil ikke selv fremstille Viiv-systemer, men en række producenter ventes at lancere modeller i første kvartal af 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.