It-verdenens syv vidundere

Den hurtigste supercomputer. Det mest fascinerende datacenter. Her kommer et bud på verdens syv it-vidundere.

Først var der antikkens syv vidundere. Så kom de moderne syv vidundere, som blev kåret ved en ceremoni i Lissabon i sommer. Nu kommer så it-verdenens syv vidundere. Nu er der sikkert mange meninger om, hvad der udgør et it-vidunder. Men det amerikanske it-blad CIO har vovet pelsen og samlet et bud på verdens syv it-vidundere.

Her kommer CIO's forslag til de syv teknologiske mirakler:

Det nordligste webcam

Det amerikanske Pacific Marine Environmental Laboratory har installeret et webcam tæt ved Nordpolen, som er placeret på en isflage. Kameraet forsvinder i havet hvert efterår og bliver erstattet til foråret.

Computer med den største afstand til Jorden

NASA's Voyager satellit er fire milliarder kilometer fra Jorden, det er tre gange afstanden til Pluto. Den 30 år gamle computer på satellitten kommunikerer stadig med Jorden, men signalet tager 14 timer om at nå frem.

Verdens mest spændende datacenter

En hemmelighedsfuld Google-installation i Dalles, Oregon, som henter strøm fra en hydroelektrisk dæmning og er udstyret med to fire-etagers-køletårne. Det menes at Google har omkring en halv million servere i hele verden. Det vides ikke hvor mange der står i Dalles.

Verdens største grid-projekt

Det europæiske E-sciencE II (EGEE-II) projekt forbinder 240 installationer i 45 lande med flere end 24.000 cpu'er og omkring 5 millioner gigabyte lagerplads. Grid-nettet skal blandt andet bruges til at analysere data fra CERN's Large Hadron Collider.

Verdens hurtigste supercomputer

IBM's BlueGene/L bruges til forskning i atomvåben på Lawrence Livermore National Laboratory, men overhales snart af den tre gange hurtigere BlueGene/P. Hvis regnearbejdet skulle udføres i hånden, ville det kræve at hvert eneste menneske på Jorden skulle udføre 60.000 beregninger i sekundet.

Mindste pc der kører Windows Vista

En lille håndholdt computer fra OQO på 5,6 x 3,3 x 1 tommer, som vejer mindre end et halvt kilo og koster lidt under 10.000 kroner. Den har et fuldt tastatur, 60 GB harddisk, Wi-Fi og Bluetooth.

Største paradigmeskift inden for erhvervssoftware

Linux blev opfundet i 1991 og kernelen indeholder nu 8,2 millioner kodelinjer, der i gennemsnit vokser med 86 linjer i timen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere