Slagsmål i serverrummet og andre utrolige historier

Traditionen tro har firmaet Ibas samlet de 10 mest utrolige historier om datatab fra det forgangne år.

Vi kender alle sammen situationen, hvor vigtige data er gået tabt. Det kan være, at harddisken er stået af efter et computernedbrud eller billederne fra den sidste ferie er forsvundet fra kameraers hukommelseskort. Heldigvis kan de forsvundne filer i langt de fleste tilfælde genskabes. Et af de firmaer der arbejder med denne form for datarekonstruktion er norske Ibas, der er en del af Kroll Ontrack. Her samler man hvert år de 10 mest utrolige historier om datatab og rekonstruktion. Og fælles for alle historierne er, at det rent faktisk er lykkes at genskabe filerne.

Årets førsteplads handler bogstavelig talt om datatab - en computer der er tabt fra 24. etage. Men også her lykkes det at rekonstruere de gemte data. Og pointen må derfor være, at man aldrig skal give op, selvom det ser nok så håbløst ud.

Årets top 10-liste:
 

10. plads Et billede er mere værd end tusinde ord

Kunden var på ferieudflugt med sit kamera, og han mødte en fremmed, der stod og betragtede et naturfænomen. Kunden forevigede fænomenet og lovede at sende billedet til den fremmede. Vel hjemme reformateredes SD-kortet ved et uheld, og alle billeder blev slettet. Men det fænomenale billede kunne efterfølgende rekonstrueres.
 

9. plads Katten og musen

En familiekat erstattede musen i katten-efter-musen-leg med strømkablerne til familiens USB-harddisk. Harddisken faldt på gulvet, og firmaet fik opgaven med at genkalde de digitale familieminder, som lå på harddisken. Det lykkedes og både minder og katten overlevede....

8. plads Dårlig dag på arbejdet

En bærbar computer blev kastet ud fra 2. sal i en kontorbygning. Grunden kendes ikke... Den bærbare computer med indhold af data dømmes til evig hvile i første omgang, men det lykkes til sidst at genoplive den. Den ansattes skæbne kendes ikke.

7. plads Dårlig tid

Flere kan sikkert genkende 7. pladsen. Hvem har ikke kørt hjemmefra med tegnebog, mobiltelefon eller en bærbar computer på biltaget? Denne bruger gjorde det effektivt. Den bærbare computer faldt af biltaget i første sving og ramte en husvæg.

6. plads Slagsmål på arbejde

Som et resultat af et slagsmål mellem to kollegaer i it-afdelingen faldt en server ud af serverskabet! Da slagsmålet stoppede, havde serveren fået alvorlige skader. Heldigt for slagsbrødrene kunne forretningskritisk information rekonstruktureres i sin helhed, og venskabelige samtaler skal nu begyndes i it-afdelingen.
 

5. plads - Fartdæmper

En fotograf var på tur med sin nye motorcykel. Desværre for ham gik sidetaskerne løs, da han kører over en fartdumper i alt for høj fart. Tasken med kamera dansede hen over vejen og landede i en lille sø ved siden af vejen. Trods alvorlige bump og vand fik eksperterne reddet data.

4. plads - Hundeopkast i bærbar computer

En familiehund spiste et stykke halvoptøet kød, som den nappede fra køkkenbordet, hvor også familiens computer var placeret. Hunden blev dårlig og kastede op på computeren. Ikke helt sædvanlig fangst mellem tasterne men det lykkedes at få gjort rent bord og få oprenset data.

3. plads - Ridetur

En ridetur endte brat med et fald fra hest. Desvrre for rytteren blev hans kamera knust. Memory card kunne ikke læses i kortlæser, og billeder lod sig ikke overføre til computer. En datarekonstruktion blev rytterens sidste udvej.

2. plads Druknet computer

En computer til sejlbåde faldt overbord og druknede på 61 meters dybde. Efter mange redningsforsøg genfandtes computer efter 6 måneder. 99 pct. af data blev renvasket.

1. plads 24. etage burde være nok....

Da betjente fra det norske kokrim gennemførte en razzia hos en formodet økonomisk kriminel i det centrale Oslo, blev den formodede kriminelle så forskrækket og bange, at han mistede sin bærbare computer, da han i forsøget på at undvige skulle hoppe fra sin egen altan til naboens. Den bærbare computer fløj fra 24. etage og direkte ned i asfalten. Alle data blev overleveret til det norske Økokrim efter rekonstruktion - 24. etage var ikke nok!




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere