Artikel top billede

Dansk Windows Phone 7 kommer først til oktober

WP7 får mindre opdatering til marts ? og stor opdatering til september-oktober.

Efter diverse udmeldinger fra Microsoft tilsat rygtebørsens bedste bud ville Windows Phone 7 i løbet af dette forår blive udsat for store forbedringer og tilsat mange af de funktioner, som systemet oprindeligt blev lanceret med. Eksempevis copy-paste, og dansk tastataur, sagde rygterne.

Nu lyder meldingen, at den store opdatering først kommer til september-oktober – og at der først på det tidspunkt - altså om 7-8 måneder – vil komme en lokaliseret dansk version af Microsofts mobil-os.

Den planlagte udvidelse med copy-paste kommer som planlagt til marts, sammen med ydelsesforberinger i forbindelse med marketplace, lover Henrik Kølle Petersen, der er divisionschef for Windows Mobile i Danmark.

Adspurgt om ikke Microsoft havde lovet brugerne et dansk tastatur i årets første kvartal, svarer han ”nej”.

”Man kan allerede skrive æ,ø og å ved hjælp af press-and-hold-funktionen. Men den store nyhed er, at der nu kommer en fuldt lokaliseret version af systemet, med danske menuer og dansk T9-ordbog. Det bliver en kæmpefordel for systemet herhjemme,” siger han.

Men det sker altså først til september-oktober?

”Ja”.

Kunne man ikke bare få lavet en app med dansk tastatur, ligesom det er sket på Android-platformen?

”Nej, desværre. Systemet er sådan indrettet, at det blokerer for apps, der går ind og rører ved tastaturet (giver anderledes anvendelse, red). Dette sker, fordi man vil beskytte brugerfladen,” fortæller Henrik Kølle Petersen.

Han påpeger, at den store opdatering til efteråret, som har kodenavnet ”Mango,” kommer til at indeholde en lang række store tilføjelser og nye features til WP7.

Ifølge en pressemeddelelse vil der blandt andet blive budt på ”multitasking-funktioner”. Den formulering kunne antyde, at der kun er tale om begrænsede former for multitasking, men ifølge den danske divisionchef vil Windows Mobile 7 til efteråret blive fuldt og helt i stand til at lave ægte multitasking.

Den version af WP7, der er på markedet i dag, har delvis multitasking, hvor native applikationer ifølge Microsoft kan fungere samtidigt.

Blandt andre nyheder, som tålmodige smartphone-brugere kan se frem til på WP7-platformen, er Internet Explorer 9 i fuld version, Twitter-integration, SkyDrive-lagring til Office-dokumenter og adgang til Marketplace og Xbox Live med lokalt Windows Live id.

I alt kommer der mere end 500 forbedringer af design, grænseflade og funktioner, lover Microsoft. Men altså først om 7-8 måneder.




IT-JOB

Gpv International A/S

Data Engineer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere