Artikel top billede

Net1 amputeret i teleopgør

Mistet licens forhindrer Net1 i at opgradere deres mobile bredbåndsløsninger i store dele af landet.

Net1 måtte mandag eftermiddag efter en auktionsgyser vinke farvel til en af deres to licenser på mobilt bredbånd. Det betyder i følge selskabet selv, at de mister muligheden for en landsdækkende opgradering af selskabets telenetværk i omtrent 60 procent af landet.

Planen var næste år at opgradere fra 3,1 Mbit/s til 10 Mbit/s i hele landet. Men nu er det kun 40 procent af landet, deriblandt København, som kan se frem til at få de større båndbredder.

IT- og Telestyrelsen stod bag auktionen, fordi Net1's nuværende licens ophører fra 1. januar. Et andet selskab, svenske Nordisk Mobiltelefoni International AB, havde også lagt billet ind på licensen. De to telefirmaer måtte derfor ud i en budkrig i en auktion, som begyndte mandag formiddag hos Bruun Rasmussen auktioner over internettet.

I flere timer stod prisen på omtrent 100.000 kroner, men kort før auktionens planlagte hammerslag klokken 14 gik begge parter med i en hektisk budkrig, hvor prisen på få minutter gik fra cirka 100.000 kroner til slutprisen på 2,6 millioner kroner. For hvert af de sidste bud blev der lagt to minutter oveni, så hammerslaget først faldt klokken 14.08.

Net1 tabte.

"Vi havde kigget på det, og det gav ikke mening at byde mere," konstaterer en ærgelig Andreas Kinell, direktør for Net1, til ComON.

Problemet for Net1 er, at de fremover kun har én carrier - altså kanal - til store dele af landet. Det betyder, at de ved en kommende opdatering af CDMA-standarden, de benytter, ikke kan slå to forskellige kanaler og på den måde skabe større teoretiske hastigheder for deres kunder over hele landet. Nu må en del af Net1's kunder nøjes med de 3,1 Mbit/s teoretiske hastigheder, som selskabet tilbyder i dag. Samtidig må Net1 bygge flere basestationer for at undgå belastninger på nettet, når mange kunder går på nettet på samme tid.

"På kort sigt vil det ikke give nogen betydning overhovedet. Det vil køre som det plejer at høre. På langt sigt vil det give udfordringer i forhold til, hvordan vi udbygger vores netværk. Vi skal bygge flere basestationer for at få samme kapacitet," siger Andreas Kinell.

Betyder det, at prisen for at bygge de ekstra basestationer er mindre end de 2,6 millioner kroner, som I skulle betale for licensen?

"Det kan jeg ikke svare på lige nu," siger Andreas Kinell.

Han forklarer, at det lille Net1 endnu ikke har beregnet omkostningerne, der potentielt først skal lægges om længere tid. Han hævder, at Net1 med de to licenser, som firmaet indtil i dag havde papir på, en overkapacitet af frekvensrum.

"I dag bruger vi ikke på samme tidpunkt hele netværket. Vi har ikke brug for så meget kapacitet," siger Andreas Kinell.

Spørgsmålet er, hvordan Net1 vil klare sig mod konkurrenterne, hvis de mister muligheden for at at opgradere netværk over hele landet. Andreas Kinell vil ikke kommentere på, hvordan selskabet forholder sig til konkurrenten Skyline, som tilbyder WiMAX-internet, og de eventuelle vindere af en eller flere licenser i 800 MHz-båndet, som kan bruges til mobilt bredbånd med teknologien Long Term Evolution (LTE) fra 1. januar. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) har lagt op til, at 800 MHz-auktionen kan blive pålagt dækningsforpligtelser, og dermed risikerer Net1 på længere sigt at få en alvorlig konkurrent på markedet for mobilt internet til yderkantsområder.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere