Patentfirmaer sløser med sikkerheden

De fleste danske patentfirmaer bruger ikke kryptering til at beskytte klienternes fortrolige dokumenter.

Tre af ud fem danske patentbureauer bruger ikke kryptering når klienternes sender fortroligt materiale over internet - og inviterer dermed nærmest til industrispionage. Det viser en rundspørge, som Berlingske Tidende har foretaget. De tre bureauer har ingen vejledning om brug af kryptering på deres hjemmeside og opbevarer kundernes hemmeligheder på computere, som let kan brydes op.

IT-sikkerhedskonsulent Henning Mortensen fra branchefællesskabet ITEK under Dansk IT mener at sikkerheden er alt for ringe.

»Det er stærkt kritisabelt. Alt for få af vores medlemmer har forstået, at industrispionage er noget også mindre og mellemstore virksomheder skal tage dybt alvorligt. Vi ser ikke mange eksempler på industrispionage i pressen, det skyldes mest, at sagerne ikke kommer frem - blandt andet fordi mange virksomheder ikke overvåger deres systemer ordentligt - og dermed ofte slet ikke opdager indbrud. Det kan være helt og aldeles ødelæggende for forretningen hvis vitale oplysninger falder i de forkerte hænder,« siger han til Berlingske Tidende.

I modsætning til personrelaterede data, som er reguleret i persondataloven, findes der ingen regler om virksomheders opbevaring af hinandens data. Det er op til den enkelte virksomhed at stille krav om, at de partnere, som man samarbejder med, sørger for at beskytte informationerne.

Hos Patent- og Varemærkestyrelsen har man etableret et højt sikkerhedsniveau med fysisk adgangskontrol og ekstra skrappe adgangskrav til serverrummet.

»Vi har også vandtætte skotter imellem de bærbare computere, vi kan tage ud af huset - og vores produktionsmaskiner. Til vores medarbejderes store ærgrelse betyder det blandt andet, at vi ikke har hjemmearbejdspladser. Simpelthen fordi vi vurderer, at det ikke er sikkert nok,« siger Henrik Dahl, vicedirektør i Patent- og Varemærkestyrelsen, til avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere