Artikel top billede

Slap lige lidt af med Google+ - det er jo bare en beta

Klumme: Altså prøv lige og hør: Google+ er bare en beta, hvor ingenting er færdigt og alt i øvrigt er set før.

Som du nok ved, er Googles nye Google+ i disse dage ved at etablere sig som en rival til andre sociale netværk.

Den er blevet beskrevet som en kommende dommedag for både Twitter, Facebook og Linkedin, og stort set alle danske digitalister og internationale "digerati" kommenterer lystigt og langt i selv omfangsbevidste papiraviser.

Det er en overreaktion. Google+ er bare en beta.

Alt er set før

Intet er færdigt. Og det eneste nye, der er i dyret, er, at Google står bag. Alt andet er set før.

Google+ er ikke færdig. Den integrerer ikke synderligt med andre Google-produkter.

Bruger man fx Gmail som arbejdsmail, må man oprette en ny konto og bruge en anden browser til Google+.

Og mens Twitter er på vej til at blive en nærmest allestedsnærværende del af Apples iOS, er det ret besværligt at dele et link fra RSS-læseren Google Reader til Google+.

Google+ er endnu ikke integreret i nyhedswebsites.

Den centrale delingstjeneste AddThis har ikke Google+ med i sin enorme liste af sociale sites, som man kan dele til (AddThis er motoren bag de fleste af de "Share..."- knapper, du møder på nyhedssites).

Skærer til og retter ind og gør ved

Kort sagt: Den er ikke færdig. Google har kastet en hurtig beta ud til folket - og så ser de på, hvordan vi bruger den, og så skærer de til og retter ind.

En glimrende måde at udvikle på, hvis man har rigeligt med entusiastiske testpersoner.

Og det har Google. Og derfor laver den ufærdige beta så meget larm.

Twitter truet

Det er da også tydeligt, at Twitter, som muligvis er allermest truet af Google+ i forhold til feature-sættet, reagerer prompte på gigantens rumlen.

I denne uge blev billeddeling, en funktion brugerne har efterspurgt i årevis, en integreret del af Twitter.

I og med den ikke er færdig, er det svært at se, hvad virksomheder skal bruge den til.

Google har noget forblommet fortalt, at der nok sker noget, men hvordan evt. brandede sider/kanaler/profiler kan komme til at se ud, er uklart.

Enkelte udvalgte brands, som Ford Motor Company, har fået lov til at lege med "test accounts" - men hvad det skal blive til, ved vi ikke.

Her er der endnu mere fremtidsmusik

I den digitale markedsføringsbranche er forventningerne til de kommende "brand pages" i Google+ dog skyhøje, og det er især her, at det nye netværk truer Facebook.

Med bedre integreret søgning, bedre statistikredskaber og større frihedsgrader ville det være muligt at flytte virksomheder fra deres Facebook-sider til Google+, vurderes det.

Men det er fremtidsmusik.

Fordi Google+ er opbygget med "cirkler" hvor man deler information til forskellige grupper mennesker, kan virksomheder i teorien se Google+ som et alternativ til Yammer, SharePoint og andre enterprise-samarbejdsplatforme.

Det kan lade sig gøre - men det er usikkert og ikke for alvor bygget til opgaven. Endnu. Det er fremtidsmusik.

Når støvet har lagt sig

At se Google+ som en konkurrent til Linkedin er en decideret misforståelse - Linkedin er verdens førende CV-database og professionelle netværk, som har valgt at klistre lidt Facebook-agtige opdateringsfunktioner på i det seneste års tid.

Google+ kommer ikke i nærheden af den praktiske nytteværdi, som Linkedin har - i hvert fald ikke inden for den nærmeste fremtid.

Men det kan selvfølgelig komme ... det er jo kun en beta. Og vi aner ikke, hvilken vej den blæser.

Google+ kan blive til alt muligt.

Men der er også en risiko for, at når den messianske tilstand og støvet har lagt sig, og alle digitalisterne har prøvet deres nye legetøj af, så går Google+ samme vej som Google Wave, Apples Ping, MySpace, Second Life, Yahoo! Buzz, Orkut, ConnectU, SixDegrees, LunarStorm, Friendster, Ning, Windows Live Spaces, [indsæt navn her].




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere