Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Sådan berører Nokia-lukningen de andre i branchen

Danmarks største arbejdsplads inden for trådløs teknologi lukker. Læs her, hvordan det påvirker de andre i branchen.

1.000 Nokia-medarbejdere i Københavns Sydhavn fyres.
 
Dermed lukker den største udviklingsafdeling inden for mobil- og trådløs teknologi i Danmark.
 
Men for de andre danske spillere i branchen har det ikke den store betydning. Computerworld har talt med tre virksomheder, som alle finder lukningen beklagelig, men deres forretning bliver ikke påvirket af det, fortæller de. 
 
En af de danske virksomheder, der har arbejdet sammen med Nokias danske udviklingsafdeling, er Intel i Aalborg, hvor mere end 250 medarbejdere arbejder med chip-teknologi til mobiltelefoner.
 
"Vi har samarbejdet med Nokia i København, men vi har også samarbejdet med Nokia i Beijing og andre steder, så samarbejdet med Nokia ophører ikke. Det havde straks været noget andet, hvis det var Nokia som selskab, der lukkede," fortæller administrerende direktør Per Hartmann Christensen fra Intels afdeling i Aalborg. 
 
Ericsson-direktør: Kedelig udvikling
Historisk set har en af Nokias konkurrenter været Ericsson, som har mere end 300 medarbejdere i Danmark. Hovedparten sidder kun nogle hundrede meter fra Nokias afdeling i København.
 
De to afdelinger har dog ikke haft et samarbejde, og de har arbejdet med forskellige felter, hvor Ericsson beskæftiger sig med mobilnetværk, mens Nokia-folkene udvikler mobiltelefoner. Derfor er Ericsson heller ikke berørt af lukningen, forklarer administrerende direktør Lars Tofft fra Ericsson Danmark.
 
Men han ser det som en uheldig udvikling for den danske mobilindustri.
 
"Det er en meget kedelig udvikling for Danmark," siger Lars Tofft.
 
En tredje dansk virksomhed, der beskæftiger sig med trådløs teknologi, er RTX Telecom med base i Aalborg.
 
"Nokia-lukningen har ikke nogen specifik betydning for RTX bortset fra, at det måske kunne være en mulighed for at rekruttere nogle dygtige medarbejdere med talent, hvis ellers nogen af dem ønsker at flytte til Aalborg," siger administrerende direktør Jesper Mailind fra RTX.
 
Tror de bliver samlet op
Selvom det er næsten 1.000 medarbejdere, der skal afskediges fra Nokia, er de andre virksomheder i branchen fortrøstningsfulde for Nokia-folkenes skæbne.
 
Lars Tofft har selv været med til at lukke en hel Ericsson-afdeling i Danmark. Det skete i november 2009, da virksomheden lukkede Ericsson Diax i Struer.
 
"Vi lukkede vores afdeling i Struer, men her kan vi konstatere, at næsten alle sammen har fået job igen - dog i andre brancher," siger Lars Tofft.
 
I Aalborg har der også været en stribe af lukninger, hvor virksomheder som Motorola og Texas Instruments inden for de senere år er forsvundet fra byen. Men her er der opstået nye virksomheder i kølvandet på lukningerne, og det kan også ske igen, tror Jesper Mailind fra RTX Telecom.
 
"Det er beklageligt for dansk mobiltelefoni, som jo startede i fin stil i Nordjylland for mange år siden, men siden hen har især de nordjyske virksomheder været på udenlandske hænder og skiftet ejer flere gange," siger Jesper Mailind og fortsætter:
 
"Nokias investering i udviklingsafdelingen i København har derimod været en god, lang og stabil periode med den samme ejer, og det er beklageligt, at det slutter. Men man kan håbe på, at det bliver starten på noget nyt."
 
Lars Tofft vurderer, at mange af de fyrede Nokia-medarbejdere bliver i den teleklynge, som de allerede befinder sig i i dag. En klynge, der består af København, Malmø og Lund. Og det kan være inden for andre områder end traditionel mobiltelefoni, som de hidtil har arbejdet med.
 
"Teknologien kommer til anvendelse i andre industrier såsom smart grid, transportsektoren og andre sektorer. Derfor skal man ikke se det så snævert som tidligere, hvor tele bare er nogle virksomheder, der leverer til teleselskaberne," siger Lars Tofft.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren