Artikel top billede

Sådan fungerer Windows Phone 7 for Dong Energy

Dong Energy har næsten 2.600 Windows Mobile-smartphones. Nu er virksomheden ved at teste det nye Windows Phone 7. Se vurderingen af platformen her.

Læs også:
Nokia skærer udviklernes ben af med Windows

Test: Super-mobil med Windows Phone 7

Solidt og brugervenligt.

Sådan lyder Dong Energys vudering af Microsofts nye Windows Phone 7-styresystem til smartphones.

Energi-giganten kører i øjeblikket med næsten 2.600 smartphones med det gamle Windows Mobile og er derfor nu ved at teste Windows Phone 7.

"Vi er i gang med at danne os et erfaringsgrundlag for at kunne vurdere, hvordan det er i forhold til den gamle Windows Mobile-platform," fortæller Andreas Rensch Nielsen, der er mobil-specialist hos Dong Energy.

Til testen anvender Dong blandt andet HTC Mozart og Trophy med Windows Phone 7.

"Det første indtryk er, at der virkelig er sket noget. Jeg tror, at de har ramt noget rigtigt. Den oplevelse, som brugerne har af telefonen, er, at det er nemt og intuitivt. Den er hurtig at navigere rundt i og fungerer bare," siger han.

99 procent af smartphone-enhederne hos Dong Energy kører det gamle Windows Mobile i version 6.0 til 6.5. Sådan bliver det dog ikke ved med at være.

"Alle er stort set stoppet med at producere Windows Mobile-telefoner, så vi har været nødt til at købe lidt ekstra ind til lageret for at være sikre på, at vi stadig kan levere," forklarer Andreas Rencsh Nielsen.

Sikkerheds-policies skal fungere

Medarbejderne bruger primært deres smartphones til mail-synkronisering og kontakter via Exchange samt til at læse en PowerPoint eller et Excel-ark i ny og næ.

Der er dermed heller ikke tale om særlige applikationer, der ikke ligeså godt kunne køre fra eksempelvis en iPhone. Alligevel ser Andreas Rensch Nielsen Windows Phone 7 som den mest oplagte platform for Dong Energy.

"Det vigtigste for os er, at de policies, som vi pusher ud, er 100 procent kompatible med telefonerne. Alle taler Android i øjeblikket, men problemet er, at afhængig af, om du vælger en Sony Ericsson, en HTC eller en LG, så har de alle sammen forskellige tilgange til, hvordan deres Exhange-del virker," siger han.

"Mantraet her er ensartethed. Vælger du Windows Phone 7, får du 100 procents integration, og du ved, at en sikkerheds-policy fungerer, når du pusher den ud."

Andreas Rensch Nielsen fortæller, at han selv har erfaringer med, at låse-koder ikke fungerer ordentligt på forskellige Android-smartphones, og at en policy om, at der skal anvendes en simpel pin-kode på en Nokia med Symbian ikke fungerer, så der pludselig kræves både tal og bogstaver af brugeren.

Han er derfor glad for, at Microsoft ikke vil tillade forskellige producenter at lægge deres egne interfaces oven på Windows Phone 7-styresystemet, og at der er krav om de samme fysiske knapper på telefonerne.

Ensartetheden letter nemlig arbejdet for Dong Energys telefon-supportere.


Sådan ser mail og kalender ud på en Windows Phone 7-smartphone.

Endnu ikke på dansk

Alt er dog ikke perfekt ved det nye Windows Phone 7, påpeger Andreas Rensch Nielsen.

Platformen findes endnu ikke i en egentlig dansk version. Den forventes ikke at komme før til efteråret, og først derefter kan en egentlig udrulning af Windows Phone 7 påbegyndes hos Dong Energy.

Indtil da glæder Andreas Rensch Nielsen sig over de muligheder, der trods alt er med systemet. Han sætter også pris på Microsofts nye partnerskab med Nokia, der fremover vil benytte Windows Phone 7 på sine smartphones.

"Jeg synes, at det er fantastisk. Vi har haft vores udfordringer med radiodelen på HTC-telefoner, så en kombination af Nokia og Microsoft er en rigtig god idé," siger Andreas Rensch Nielsen.

Læs også:

Nokia skærer udviklernes ben af med Windows

Test: Super-mobil med Windows Phone 7




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere