Artikel top billede

(Foto: Chris Perrett)

Microsoft bremser for open source til Windows Phone

Microsoft vil ikke godtage open source-applikationer til Windows Phone 7, mener blogger . Se hvorfor her.

Læs også:

Uklar årsag til VLC-exit fra Apples App Store

Derfor nægter Apple Sony adgang til App Store

Open source: Få styr på de åbne kildekoder

Bloggeren Jan Wildeboer, der arbejder med open source og er ansat hos Red Hat, skriver i et indlæg, at der er flere problematiske passager i Microsofts krav til applikationer til Windows Phone Marketplace.

Vilkårene inkludere blandt andet følgende passage:

"Applikationen må ikke indeholde software, dokumentation eller andre materialer, der helt eller delvist styres af eller henviser til en 'Excluded License,' eller på anden måde vil gøre applikationen underlagt betingelserne i en Excluded License."

Ifølge Microsofts tekst er en Excluded Licence blandt andet en licens, der stiller som en betingelse for brugen, at man deler kildekoden - hvilket blandt andet kan være den populære open source licens GPLv3 (GNU General Public License version 3) og flere af de andre open source-licenser.

"Konsekvenserne af denne underlige ekskludering er ikke helt klare for mig, da jeg ikke er advokat. Men en ting er ekstremt tydelig. Microsoft ønsker sin platform fri for fri software. Punktum," skriver Jan Wildeboer.

Hvis open source-bloggerens vurdering viser sig at være korrekt, er Microsoft ikke det eneste selskab, der har sat en stopper for open source-baseret software i applikationsbutikkerne.

VLC udelukket fra App Store

Som Computerworld skrev for nylig, så er medieafspilleren VLC blevet fjernet som applikation fra Apples App Store.

Det var i den forbindelse fremme, at Apple ikke tillader, at applikationer i App Store videredistribueres uden for selskabets butik - hvilket kan være et problem for software under GNU General Public License (blandt andet VLC), fordi licensbetingelserne siger, at softwaren til enhver tid skal kunne videredistribueres.

Den gratis medieafspiller VLC er populær blandt mange brugere, fordi den afspiller og streamer både kendte og ukendte lyd- og videoformater uden de store dikkedarer.

Det gælder ikke mindst formater, som Apples iTunes og medieafspilleren på iPhonen og iPad ikke kan klare.

Læs også:

Uklar årsag til VLC-exit fra Apples App Store

Derfor nægter Apple Sony adgang til App Store

Open source: Få styr på de åbne kildekoder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere