TOPNYHED:Netcompany køber bankcentralen SDC for en milliard kroner

Artikel top billede

Efter syv år som formand i OSL trækker Morten Kjærsgaard sig fra posten.

Open source-formand siger farvel og tak

Formanden for open source-leverandørerne i Danmark trækker sig efter syv år i førersædet. Han håber på kampvalg til posten.

Siden 2003 har formanden for open source-leverandørerne (OSL) i Danmark heddet Morten Kjærsgaard.

Det er ikke tilfældet efter den 23. februar 2011.

Morten Kjærsgaard har nemlig valgt at forlade formandsposten i OSL, en forening han selv var med til at stifte.

"Jeg ønsker ikke at fortsætte, fordi jeg vil bruge tiden på at udvikle min egen virksomhed," fortæller han til Computerworld.

"Som formand har jeg været med til at bringe open source på dagsordenen. Da OSL startede, havde ingen virksomheder open source-software i porteføljen. I dag har alle en open source-strategi. Det ser jeg som en stor sejr for foreningen," fortæller Morten Kjærsgaard.

"OSL's formål er at skabe forretning for medlemmerne, og det har vi i stigende grad formået."

Den stigende efterspørgsel på open source-produkter har samtidig været en boomerang, der er vendt tilbage og har medvirket til, at han nu forlader posten som formand for foreningen.

"I min virksomhed, der sælger open source-produkter, har vi fået så travlt, at det er svært at finde tiden til OSL-arbejdet," fortæller han om beslutningen om at forlade rorpinden.

Sejren er vor

Morten Kjærsgaard er kendt for at tage cyklen frem for bilen, når der skal besøges kunder og som ivrig blogger på Computerworlds open source-blog, hvor han gentagne gange har krydset klinger med Microsofts danske teknologidirektør Jasper Bojsen, ikke mindst i spørgsmålet om de åbne dokumentstandarder.

Og netop kampen om de åbne standarder ser Morten Kjærsgaard som en af de største sejre for OSL.

"Noget af det, jeg er mest stolt af, er, at folketinget i 2006 slog fast, at offentlig it skal bygge på åbne standarder. Der kommer nok til at gå noget tid, før det bliver en realitet, men det var en god beslutning," fortæller Morten Kjærsgaard.

Han peger desuden på oprettelsen af et videncenter for åben source under IT- og Telestyrelsen som en stor bedrift for foreningen.

Kampvalg i OSL

Ifølge den afgående OSL-formand er der dog stadig masser af opgaver at tage fat på.

"Vi er først i mål, når open source-software er ligestillet med lukket software, og der er vi slet ikke endnu. Også problemstillingerne med interoperabilitet skal løses," siger han.

Morten Kjærsgaard har intet bud på hvem, der kan overtage formandskabet, men håber, at mange kandidater vil stille op til posten på generalforsamlingen i OSL, der afholdes den 23. februar.

"Jeg håber på et kampvalg, så vi kan få den bedste mand til posten," siger han.

Morten Kjærsgaard har også trukket sig fra sin post som medlem af IT-Branchens (ITB) Open Source-udvalg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere